Den syv-årige midlertidige grænsekontrol forlænges med en ny periode

14. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Grænsekontrollen blev genindført i 2016 og er lige siden blevet forlænget systematisk af skiftende danske regeringer – og nu forlænger regeringen igen den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland med yderligere seks måneder.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det skyldes truslen efter koranafbrændinger over sommeren samt den ’markante, bredspektrede og vedvarende trussel’ fra fremmede staters efterretningstjenester, skriver Justitsministeriet uden at fortælle, hvilke lande den vedvarende trussel kommer fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen er bekymret for et kommende migrationspres, men det hører med til billedet, at Danmark stadig registrerer foreløbig et meget lavt antal spontane asylansøgere.

Udgangspunktet i Schengen-reglerne er, at grænsekontrol ved de indre grænser – det vil sige på grænserne mellem de lande, der er med i samarbejdet – er ulovligt. Alligevel har Danmark haft grænsekontrol på grænsen mod Tyskland nonstop siden 2016.  EU-Kommissionen har indledt en officiel undersøgelse af, om den danske ’midlertidige’ grænsekontrol er ulovlig. Det oplyser Kommissionen i et svar til Information.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...