Der bygges bæredygtigt i Sønderborg efter pres fra kunder

Arkiv: Første spadestik til Danfoss House
Arkiv: Første spadestik til Danfoss House
25. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Mange små- og mellemstore virksomheder oplever et stigende pres fra deres kunder, om krav og dokumentation for deres klimaindsatser og det gælder også for Hansson Erhverv, hvor kunderne ønsker bæredygtighed i nye lejemål.

”Vi har generelt, i alle vores lejemål, meget fokus på, hvordan vi kan spare på både CO2-udledningen, men derudover også omkostningerne og reduktionerne i både CO2 og økonomi skal gerne komme både os og vores kunder til gode”, fortæller Nanna Hansson, direktør hos Hansson Erhverv, til ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Hansson Erhverv har de mærket presset i form at et ønske fra kunder, hvilket blandt andet har ført til opførelsen af et bæredygtigt erhvervslejemål. Bæredygtighed og klima er dog ikke noget, der ligger Hansson Erhverv fjernt i forvejen.

”Vi har valgt, at vores nye lokaler på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg skal bygges bæredygtigt da dette var et stort ønske fra vores kommende lejere og vi  har valgt at bygge efter DGNB-standarden, da det er vores opfattelse, at DGNB er det, som rammer bredest på alle bæredygtige områder og vi gennemfører dermed byggeriet på mest bæredygtig vis, således vi kan opnå de fornødne antal point og modtage certificeringen”, siger Nanna Hansson

Artiklen fortsætter under annoncen

DGNB er den tyske bæredygtighedsklasse for byggerier og anses som værende en af de mest ambitiøse, da denne ikke blot tager højde for materialer, men også processen for opførelsen af byggeriet.

Et andet eksempel på bæredygtigt byggeri i Sønderborg er Danfoss House, som Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond står bag. Her er ambitionen, at Danfoss House skal opnå den højeste bæredygtighedscertificering inden DGNB-standarden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Matzen-Tegl Huset i Egernsund har bevis på, at det er et af Danmarks mest bæredygtige enfamiliehuse, efter at have modtaget DGNB Platin-certificering.

I forbindelse med Dansk Industris Klimaklar SMV-konference viste en undersøgelse, at 44 procent af virksomhederne har fravalgt eller skiftet leverandør til en, som har mere fokus på klima og kan dokumentere det.