Der er gode muligheder for at få job i fængslerne

26. april 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Mandag lagde Kriminalforsorgen vejen forbi Rådhustorvet i Sønderborg med deres kampagne-lastbil, hvor nysgerrige forbipasserende kunne træde indenfor til et unikt indblik i verden bag murene. Her var der blandt andet mulighed for at se et fængsel indefra gennem VR-briller, teste sine evner som fængselsbetjent og opleve en virkelighedstro fængselscelle.

Med kampagnen ’En Verden Indenfor’ turnerer kriminalforsorgen lige nu landet rundt for at skabe opmærksomhed omkring uddannelserne til henholdsvis fængselsbetjent og transportbetjent, samt at give et helhedsindtryk af den varierende arbejdsgang, der kendetegner jobbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er efterhånden en ret stor mangel på de to typer betjente, og derfor har vi valgt at tage rundt i landet og vise et stykke af virkeligheden. Vi tror at der skal en afmystificering til, så folk kan se, at det er et spændende job, der giver rigtig meget igen”, fortæller HR-konsulent Torben Balsby til SønderborgNYT.

Uddannelsen til fængselsbetjent tager tre år og veksler imellem undervisning og praktik, så eleverne bliver rustet til de alsidige opgaver, der er forbundet med rollen som kontaktperson til de indsatte. Et gode er også, at man får løn, når man er under uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores fornemmeste opgave er at skabe tillid og gode relationer til de indsatte, så vi kan hjælpe dem ud af kriminalitet og eventuelle misbrugsproblemer. Vi snakker med dem om deres livssituation, opmuntrer dem til at deltage i forskellige aktiviteter og bakker op om deres styrkesider. Det giver så meget mening, og det er et betydningsfuldt arbejde”.

Torben Balsby fortæller, at hverdagen i et fængsel på mange måder afspejler virkeligheden udenfor murene, således at de indsatte kan få mulighed for at oparbejde nogle gode vaner og fremtidsmuligheder efter endt afsoning. Der tilbydes derfor både sportsaktiviteter, skolegang og håndværkerkurser under afsoningen, og derudover er der også ansat både sagsbehandlere og misbrugskonsulenter i fængslerne, så mulighederne for en lysere og bedre fremtid for den indsatte er indenfor rækkevidde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om uddannelserne til transportbetjent og fængselsbetjent på blivfængselsbetjent.dk/ds

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...