Destination Sønderjylland har fundet en ny direktør

Kirsten Rudbeck. Pressefoto

Kirsten Rudbeck. Pressefoto

18. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den nye direktør for Destination Sønderjylland er en stærk leder med mange års erfaring inden for turisme og forretningsudvikling. Valget faldt på 39-årige Kirsten Rudbeck, der skal være med til at fortsætte den bæredygtige turismeudvikling samt sætte retningen for Destination Sønderjyllands nye femårige turismestrategi.

Kirsten Rudbeck kommer fra en stilling som Erhvervsturismechef i Destination Fyn, hvor hun sammen med sit team, har arbejdet med at trække møder og konferencer til Fyn. Derudover har hun tidligere arbejdet som Senior Projektleder i VisitAarhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu sætter hun sig meget snart i direktørstolen hos Destination Sønderjylland, hvor udviklingsportentialet er stort i Danmarks 3. største destination målt på tyske overnatninger.

”Med flere end 15 års dybdegående erfaring inden for turisme, stakeholder management og betydeligt engagement i nationale og internationale samarbejder, bringer Kirsten en imponerende baggrund med sig til rollen som ny direktør til Destination Sønderjylland” siger Jakob Lei der er bestyrelsesformand for Destination Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Kirsten Rudbeck blev blandt andet valgt til stillingen på grund af hendes ledelseserfaring på forskellige niveauer. Hun er desuden kendt i sit netværk som værende meget engageret, professionel, idérig og tillidsskabende. Hendes hjemmevante omgang med netværk, erhverv, leverandører og samarbejdspartnere vil yderligere være med til at styrke Destination Sønderjyllands profil”, siger Jakob Lei i en pressemeddelelse.

Kirsten Rudbeck selv glæder sig til at komme i gang med de nye udfordringer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vandreskoene er snøret, løbeskoene er pakket i tasken og jeg glæder mig til at gribe stafetten den 1. februar og sammen med teamet fortsat styrke den strategiske udvikling af turismen i Destination Sønderjylland. Jeg ser frem til nye gode relationer og partnerskaber med aktørerne og til, sammen med teamet, kontinuerligt at styrke sammenhængskraften på tværs af forretningsområder og erhverv”.

”Jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer og samarbejdspartnere og ser frem til et godt samarbejde omkring turismeudviklingen i Destination Sønderjylland”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kirsten Rudbeck er oprindeligt fra Guderup, men er i dag bosat med familien i Børkop.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...