Det Blå Gymnasium bruger brætspillet Seven Seas i undervisningen

5. september 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag spilles der brætspil på Det Blå Gymnasium. Det er klassen 2gC, der skal styre og lede et moderne, verdensomspændende rederi med mange forskellige opgaver. Eleverne i 2gC har studieretningen Leadership, hvor profilfagene er afsætning, virksomhedsøkonomi og organisation.

Der bliver brug for elevernes teoretiske viden, når den skal omsættes til praksis i lærings- og vidensspillet Seven Seas, hvor de gennem kommunikation, strategi og finansiering skal simulere en fremtidig karriere inden for shippingbranchen, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Seven Seas er et spil om, hvordan verdenshavene åbner nye horisonter, og en gamemaster fra Det Blå Danmark sætter spillet i gang. Spillerne skal samarbejde om at lede et internationalt rederi. Der skal indgås kontrakter, købes olie, planlægges sejlruter og udvikles ny teknologi. Opgaverne (shipping, skibsfart, finans, teknologi og offshore) deles mellem eleverne, så det kræver samarbejde og overblik for at få succes i spillet. Spillet er dog på tid! Derfor gælder det om at holde hovedet koldt og handle hurtigt, ellers løber tiden, og konkurrenterne stryger forbi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spillet er et led i Det Blå Danmarks kampagne for at udbrede kendskabet til de maritime erhverv og måske gøre eleverne interesserede i at søge i den retning, når de skal vælge uddannelse.

De 20 skoler, der i skoleåret 2017/2018 har fået flest point i Seven Seas spillet, inviteres til finalen i Danske Rederier i april 2018, hvor der dystes i tre runder

 

”Det er en super mulighed for eleverne at afprøve det teoretiske fra undervisningen i praksis, og det bliver tydeligt for eleverne, at fagene arbejder sammen. Dertil kommer, at det giver sammenhold i klassen”, slutter lektor Charlotte Prösch.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...