Det Blå Gymnasium og Bitzer Electronics i virtuelt samarbejde

Virtuelt samarbejde. Foto: Det Blå Gymnasium
Virtuelt samarbejde. Foto: Det Blå Gymnasium
2. november 2020 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

På Det Blå Gymnasium er det en tradition at invitere lokale virksomheder med i en adoptionsordning, hvor en virksomhed bliver tilknyttet en klasse over et 3-årigt forløb og involveres i forskellige forløb.

”Men på grund af corona er vi gået alternative veje, da vi ikke vil gå på kompromis med vores lokale samarbejdspartnere og dermed vores vision om at uddanne til virkeligheden. Samarbejdet og de forskellige virksomhedscases bidrager til at motivere eleverne og er samtidig med til at sætte fokus på karrierelæring”, fortæller underviser Maya Christine Haase Steenkjær i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klassen, 2gB, har derfor inviteret til det første virtuelle møde med virksomheden Bitzer. Mødet – som varede hele dagen – bestod af et introducerende møde med Leon Birkelund, Marketing & Business Development og Rasmus Clausen, Sales & Marketing Manager fra Bitzer. Herefter arbejdede eleverne med en praksisnær opgave om virksomheden Bitzer, hvor begreberne værdikæde, parametermix og brancheanalyse blev omsat fra teori til praksis.

”Det er rigtig godt, at vi trods coronakrisen kan samarbejde virtuelt med Bitzer, når vi nu ikke kan mødes fysisk. Vi har stadig muligheden for at have en adoptionsvirksomhed og det er super fedt, at vi har en reel virksomhed og kan se og høre hvad virksomheden laver til hverdag”, fortæller Isah El-abdallah, der er elev i 2gB.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marc Vile fra samme klasse supplerer:

”Det fungerer rigtig godt at stille spørgsmål over Teams til Leon og Rasmus fra Bitzer. Specielt fordi deres svar kunne kobles op til vores opgave i skolen, og her var det spændende at høre, hvordan det foregår i virkeligheden”.

Leon Birklund fra Bitzer er også begejstret:

Vi er klar til foråret til det større projekt i 2gB med fokus på verdensmål. Vi har meget fokus på at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i området, det er vigtigt at eleverne får kendskab til lokale virksomheder, og vi kunne evt. blive en fremtidig arbejdsplads ”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange fordele for eleverne

Eleverne får et godt kendskab til erhvervslivet med vægt på lokalområdets virksomheder og i særdeleshed til konkrete problemstillinger i en virksomhed, som kan belyses ved hjælp af de faglige redskaber fra fagene på Det Blå Gymnasium. Desuden får eleverne viden om, hvilke kvalifikationer erhvervslivet har brug for, og måske kan virksomhederne engang i fremtiden finde kommende medarbejdere blandt eleverne.

Det videre forløb er et projekt i foråret, mens eleverne endnu går i 2g og to projekter, når de kommer i 3g.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle projekterne er i samarbejde med forskellige fag fra klassens studieretning. Det første møde var i fagene dansk og afsætning.

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...