Det går stort set rigtigt godt på folkeskolerne

10. marts 2016 Sundeved

Forskellige målinger viser. det går rigtigt godt på folkeskolerne i Sønderborg og de er samlet blandt de allerbedste i det sydlige Danmark.

jpg” alt=”Udvalgsformand Erik Lorenzen.” width=”300″ height=”296″ /> Udvalgsformand Erik Lorenzen.

“Broager og Dybbøl skoler er mellem de bedste på landplan, men vi har altså også skoler, der er udfordret”, siger Børne- og Uddannelsesforvaltningens direktør, Carsten Lund, til SønderborgNYT.

Sønderborg Kommune er på vej med en socioøkonomisk model, hvor pengene fordeles til skolerne i forhold til de udfordringer, de står med i det daglige.

“Det kan være, der et sted, hvor der er brug for en ekstra lærer og det kan vi finde, når vi bruger den socioøkonomiske model. Den åbner for at flytte ressourcer fra en skole til en anden”, siger direktøren, der har netop har lagt forslaget frem foran sit politiske udvalg.

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen, er ikke det mindste i tvivl om, at de skoler, der hænger lidt i målingerne, skal have en indsprøjtning.

“På udvalgsmødet onsdag bakkede et enigt udvalg op om forslaget og målet er, at de skoler, der får en håndsrækning, bliver bedre”, siger Erik Lorenzen til SønderborgNYT. Efter udvalgets godkendelse skal forlaget videre til byrådet, som skal komme med det endelige ja eller nej.

Sender signaler

Direktør Carsten Lund har sin egen måde at lede på. Når der er problemer på en skole, så tager han ikke bare telefonen og ringer til skolelederen og beder ham eller hende om at tage sig sammen.

“Jeg har det bedst med at være i øjenhøjde med mine medarbejdere og jeg synes, det virker fint at sende et signal om, hvor jeg gerne vil have tingene hen, pege en retning ud”, siger Carsten Lund. Det er så op til skolelederen og hans lærere sammen at finde de måder, de vil løse opgaverne på.skole

Og når der flyttes penge fra en skole til anden, så er det også et signal, hvor det skal blive synligt og målbart, hvad vi får pengene”, siger Erik Lorenzen. Han har let ved at følge ideen med at flytte ressourcerne derhen, hvor der er mest brug for dem.

Begge nævner, at det vil være forkert at tro, at Dybbøl Skolen og skolen i Broager ikke har haft sine udfordringer.

“Men helt uden indblanding fra forvaltningen eller uden at bede om flere penge, så har skolens medarbejdere formået at løfte skolen så flot, at de nu er blandt allerbedste i landet”, siger Carsten Lund. Altså er penge ikke altid løsningen på alle udfordringer.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk