Dronningen fik en bænkeplads i jubilæumsgave

Her ser du gaven til Dronningen. Pressefoto

Her ser du gaven til Dronningen. Pressefoto

22. juli 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I januar havde Dronningen 50-års regeringsjubilæum og i forbindelse med hendes sommerophold på Gråsten Slot blev Sønderborg Kommunes jubilæumsgave i går, torsdag, overrakt i Den Kongelig Køkkenhave.

Gaven er en klinkebelagt bænkeplads omkranset af bærbuske. Det var første viceborgmester Stephan Kleinschmidt, der overrakte jubilæumsgaven til Dronningen, som besøgte Den Kongelige Køkkenhave sammen med prinsesse Benedikte.

”Byrådet var enige om, at jubilæumsgaven ikke skal være noget, som skal stå på en hylde. Jubilæumsgaven skal være til glæde for både Dronningen og borgerne. Den Kongelige Køkkenhave er blevet en succes, og flere tusinde har besøgt haven. Derfor var det naturligt, at jubilæumsgaven skulle placeres her. Bænkepladsen kan bruges til et pusterum og til at nyde køkkenhaven i ro og mag, siger Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er landskabsarkitekt Tanguy Laviolette fra Slots- og Kulturstyrelsen, der har tegnet pladsen, mens styrelsens slotsgartnere har lavet pladsen.

Byrådet har bevilliget 50.000 kroner til bænkepladsen.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...