Dygtige skoleelever lagde deres finaleprojekter frem i Alsion

26. april 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Dommere i SDUs projektmesterskabskonkurrence havde skærpet hørelsen en ekstra tak, mens en række folkeskoleelever fremlagde finaleprojekter på scenen i Alsions koncertsal.

Julie og Isabel fra Ulkebøl Skole havde undersøgt stress blandt unge. Mikkeline fra Dybbøl-Skolen interesserer sig for flygtninge, mens Fatima og Lena fra Ulkebøl Skole kiggede på kropsidealer.

“Samfundet stiller krav til de unge. Vi skal have en uddannelse og det kan være stressende i sig selv”, siger Julie og Isabel, som mener, at det er vigtigt, at man accepterer sig selv og synes, man er OK.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er et godt budskab”, siger dommerne og spørger så, hvorfor der er flere piger end drenge, der har stress.

“Piger stresser mere, fordi de vil det hele og også være populære”, siger pigerne.

Flygtninge

Mikkeline fra Dybbøl-Skolen stiller op på scenen med et kort, der viser, hvilke ruter flygtningen følger og hun har helt styr på antallet, der lander i Danmark. Både i det store flygtningeår, 2015, og i 2017.

“Jeg har kigget på, hvordan vi hjælper flygtninge bedst muligt, så de får det godt her i landet”, siger Mikkeline.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opskriften er ret enkel:

“Vi skal tale ned til flygtninge og vi skal betragte dem som ganske almindelige mennesker. Vi skal også hjælpe flygtninge i job, fordi det er vigtigt for dem, at de kan forsørge sig selv og deres familier”, siger Mikkeline.

Hun fortæller videre, at rodet integration betyder helhed. Altså skal flygtninge have mulighed for det, vi kalder et godt liv.

“Nogle kalder det for integreret, når en flygtning får job. Men samme person bliver jo ikke brgragtet som en, der ikke er integreret, hvis han bliver fyret”, siger Mikkeline. Ud over det med at forsørge sig selv, så er Mikkeline sikker på, at det er godt for sproget, at være i job og ude blandt etniske danskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi kan hjælpe flygtninge ved at guide dem ud i vores mange foreninger, men inden vi gør det, så skal vi kende deres interesser og vide, hvad de har lyst til”.

Dommerne kalder Mikkelines emne vigtigt.

“Det er vigtigt, fordi det kan splitte en nation”, siger de.

Slanke piger og muskuløse drenge

“Piger skal være slanke og have lidt former. Drenge skal også være slanke og med muskler. Gerne en sixpack”.

Det siger Fatima og Lena på baggrund af deres opgave om kropsidealer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I puberteten begynder vi at sammenligne os med andre på vores egen alder og det kan sagtens ramme selvtilliden og de normer, der er i samfundet kan gøre det svært at være glad for sin krop”, siger de to piger fra Ulkebøl Skole.

De sociale medier spiller også en stor rolle.

“De inspirerer mange unge og giver også problemer for en del. Det kan ende i spiseforstyrelser”, siger Fatima.

“Der er en lukket gruppe for piger med anoreksi, hvor de roser hinanden for vægttab”, siger Lena.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbentbart er det på mode bare at følge strømmen.

“Men vi skal huske, at de billeder vi ser af smarte modeller er redigerede”, siger pigerne.

Dommerne vil gerne vide, hvad man kan gøre ved det.

“Vi skal lære at være glade for vores krop, som den er”.

Herefter kom Mikkel og Hamza frem og indvidede de lyttende skoleelever og dommere  i gaming-livet og derefter handlede det om selvskade og det var Mette, Sara og Gesavi, der havde sat sig ind i det emne.

Senere på dagen skulle vinderen i SDUs projektmesterskab findes.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...