EASV: 185 nye studerende har første skoledag

28. august 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

185 nye studerende startede onsdag på EASVs 10 uddannelser i Sønderborg og det er flere end nogensinde tidligere.

“Så vi er virkeligt glade og jeg fortælle, at så sent som i dag var der en, der ringede og spurgte, om han kunne begynde i morgen”, siger Capuschef Jesper Axelsen til SønderborgNYT.

Gennem formiddagen hørte de mange nye elever underviserne fortælle, hvad der er i vente og efter middagspausen blev det hele meget sjovere.

“Vi sender eleverne rundt i byen, hvor de undervejs skal løse små opgaver”, siger campuschefen, der havde udstyret hver uddannelseslinie med et kort, så de kunne finde vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

På turen skulle eleverne huske at tage fotos og smide dem på skolens Instagram – gerne med en sjov tekst – og det billede, der fik flest ‘likes’ udløser et gavekort på 500 kroner, som fotografen kan købe is for og dele dem med klassen.

Glimrende dag

Selvom det kan lyde lidt kedeligt at skulle høre underviserne fortælle, hvordan uddannelserne kommer til at forløbe, så var mindst en af de nye studerende yderst tilfreds med formiddagens intro.

“De informationer vi fik på multimedie-linien var relevante, klare og ligetil, saå jeg står ikke tilbage med spørgsmål”, siger Kristian Dinsen, studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter byturen, der ud over de forskellige små udfordringer også bød på en rundvisning i MultiKulturhuset og den flotte udsigt fra Alsik plus en tur i Apotekerhaven og ved stranden, skulle de studerende tilbage til Alsion, hvor den stod på hygge og øl.

“Vi har lært, at jo flere øl de studerende drikker den første dag, jo bedre studerende bliver de”, sagde Jesper Axelsen med et smil.

Naturligvis kommer ingen til at tage fulde hjem fra den første skoledag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...