EASV: Årets Dimittend tæt på at blive medejer af eCo Solutions

3. februar 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Marcus Jørgensen spilder ikke tiden. Derfor gik han efter en kort uddannelse, der hurtigt kunne gøre ham klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Og så skulle det handle om it. Den uddannelse fandt han på EASV i Sønderborg.

“Jeg valgte først og fremmest datamatiker-uddannelsen, fordi den var kort, praktisk orienteret og tættere på erhvervslivet end eksempelvis datalogi-uddannelsen” fortæller han i en pressemeddelelse.

Og det er ikke kun Marcus Jørgensen selv, der kan konstatere, at datamatiker-uddannelsen var det rigtige valg. Han blev nemlig kåret som Årets Dimittend for at have ydet en ekstraordinær indsats under studiet – både for sig selv og sine medstuderende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bred indgang til it-branchen

På datamatiker-uddannelsen fik han den brede indgang til it-branchen, som han var på jagt efter.

“Man lærer ikke bare, hvordan man koder, men hvordan en hel udviklingsproces bliver kørt igennem i det virkelige liv. Og så får man et godt indblik i, hvordan en virksomhed fungerer med regnskaber og det hele. Det betyder, at man er klædt godt på til andet end bare at programmere og også kan arbejde med projektledelse inden for it”, siger Marcus Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forståelsen for både virksomhedsdrift og projektledelse har han allerede fået god gavn af. Marcus Jørgensen blev ansat hos eCo Solutions, hvor han også var i praktik, og planen er, at han inden længe skal have en anpart af virksomheden.

“eCo Solutions hjælper andre virksomheder med skabe øget produktivitet og arbejdsglæde gennem digitalisering. Vi rådgiver virksomhederne om, hvilke muligheder de har og hvis de har behov for systemer, som ikke findes i forvejen, tilbyder vi også at udvikle dem”, forklarer han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu står den på erhvervserfaring

Trods beskedne fire ansatte har eCo Solutions udover en række mindre produktionsvirksomheder også prominente kunder som Danfoss og Rockwool. Så udfordringer er der nok af. Derfor har Marcus Jørgensen heller ikke umiddelbart planer om at læse videre, selvom han kun er 20 år.

“Jeg kunne godt finde på at opgradere til en Master i it på et tidspunkt, men det kræver to års erhvervserfaring, så det bliver ikke lige nu”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...