Gruppe fra EASV flytter ‘en sjov eftermiddag for børn’ fra Kongevejsparken til Alsions plæne

Kommende serviceøkonomer. Foto: Ole Kæhler
Kommende serviceøkonomer. Foto: Ole Kæhler
22. maj 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Egentlig havde en gruppe, som læser til serviceøkonom på EASV en plan om at invitere alle Sønderborgs børnefamilier i Kongevejsparken den 28. maj mellem klokken 13 og 16, hvor der vil være en masse sjove lege, konkurrencer og lodtrækning om flotte gevinster.

Nu har vi valgt at flytte vores event til græsplænen ude foran EASV. Det vil sige helt nede i enden af Alsion på den plæne der ligger op ad EASV, skriver de i en mail til SønderborgNYT. Der er gratis parkering og adgang til toiletter

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har derudover fået fat i en hoppeborg, popcorn maskine og slush ice, som man kan købe på dagen, hvor overskuddet går til julemærkefonden. Og vi bager selv kage og laver kaffe og saftevand, som vi også sælger på dagen”, skriver de.

“Vi vil gøre vores allerbedste for at børnene får en god dag. Heldigvis får vi hjælp fra familie og venner, så der er styr på tingene”, siger Kristian Hjort, som er i gang med andet semester.

De andre – kommende – serviceøkonomer er Lotte Boisen, Oliver Laursen, Maja Rasmusssen, Johann Kaspar, Manar Kablaoui og Mostafa Abdul Razzak.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har valgt at lave et arrangement for børn, fordi vi synes, der mangler nogle gratis tilbud til børnefamilierne”, siger Johann Kaspar.

EASV-elevernes gevinst

Når de kommende serviceøkonomer vælger at bruge en fridag på et arrangement på plænen ved Alsion, så handler det ikke alene om at gøre noget godt for en masse børn, men også om at lære af det.

“Vi skal prøve selv at stå for et event og når det har fundet sted, så skal det evalueres”, siger de og tilføjer, at de skal rundt i byens butikker og høre, om de vil bidrage til lodtrækningen”.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...