EASV: Læs til el-installatør på deltid i Alsion

Arkivfoto
Arkivfoto
9. februar 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det er kun få måneder siden, Erhvervsakademi SydVest, EASV, bød de første studerende velkommen på den nye deltidsuddannelse til el-installatør i Esbjerg. Uddannelsen var længe ventet og er allerede en succes, så nu tilbyder EASV også uddannelsen i Sønderborg.

Begejstringen var til at tage og føle på, da EASV sidste år sikrede elektrikere muligheden for at uddanne sig til installatører på deltid i Esbjerg:

“Vi oplever stigende krav til at vores medlemmer skal være dygtigere, og der bliver stillet større krav til deres faglighed. Deltidsuddannelsen giver vores medlemmer mulighed for at dygtiggøre sig, og få det til gå op med familien derhjemme. Vi kan se en tendens, hvor de faglærte bliver ældre, før de er færdiguddannede, og så kan det være hårdt at gå fra en fast løn til SU”, sagde lokalformanden for Dansk El-forbund i Sydjylland, Claus Lykke Christensen, dengang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren er begejstret for uddannelsen

Nu kan el-branchen i Sønderjylland glæde sig over, at deltidsuddannelsen også bliver en realitet på EASV i Sønderborg. Det første hold kan sætte sig til rette på skolebænkene i Alsion den 1. marts, og det glæder også borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen:

“Det er selvfølgelig godt for el-branchen i Sønderjylland, at en så efterspurgt mulighed for efteruddannelse nu også bliver tilgængelig i Sønderborg. For Sønderborg Kommune er uddannelsen yderligere et element i vores ambition om at være den mest attraktive uddannelsesby i Sønderjylland, sigerborgmesteren i en pressemeddelelse..

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommunes ambitioner på uddannelsesområdet var medvirkende til, at kommunen for nylig blev kåret til Årets Ungdomskommune 2017. Og selvom de studerende på deltidsuddannelsen til el-installatør måske er lidt ældre, så passer den nye uddannelse godt ind i helhedsbilledet, mener borgmesteren.

“Uddannelse er jo en livslang proces, og det skal vi som kommune være med til at skabe miljøet for og rammerne omkring. Det gælder uanset alderen på de studerende”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere har mulighed for uddannelse på deltid

Deltidsuddannelsen til el-installatør giver elektrikere bedre muligheder, både økonomisk og tidsmæssigt, for at efteruddanne sig, og det er netop hele idéen, forklarer uddannelseskonsulent Ulrich Lassen fra EASV:

“Vi ved, at elektrikere er stærkt efterspurgte. Det giver travlhed i branchen, hvilket er glædeligt, men det betyder selvfølgelig også, at det er svært at finde tid til at efteruddanne sig på fuldtid. Det giver deltidsuddannelsen bedre muligheder for. Uddannelsen er også en god mulighed for eksempelvis selvstændige elektrikere, der måske er ved at være slidte rent fysisk, men gerne vil bevare deres virksomhed og virke i branchen og det endda med endnu bedre forudsætninger”, siger Ulrich Lassen.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...