EASV: Seks studerende headhuntet i Kuala Lumpur

Arkivfoto

Arkivfoto

25. juni 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Under deres studieophold i Kuala Lumpur blev seks datamatikerstuderende fra Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg og Esbjerg tilbudt praktikophold i virksomheden Vedel IT. Direktøren, Mark Vedel, så potentialet i de studerende og tilbød dem en praktikstilling på stedet. De seks studerende er nu med til at udvikle software for virksomheder i hele verden fra kontoret i Kuala Lumpur.easv

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver EASV SydVest i en pressemeddelelse.

En hurtig small talk på gaden. Mere skulle der ikke til, før det gik op for Mark Vedel, at han kunne bruge de seks datamatikerstuderende i sin virksomhed. Vedel IT har nu seks praktikanter tilknyttet kontoret i Kuala Lumpur, og oplevelsen har kun været positiv.

“Det er tydeligt, at de studerende har opnået en erfaring, der sætter dem i stand til at omsætte teori til praksis. De har en proaktiv tilgang til deres opgaver, og de går til dem med lyst og engagement. Vi tager gerne flere studerende fra Erhvervsakademi SydVest i praktik her i Kuala Lumpur”, siger Mark Vedel, direktør i Vedel IT.

Artiklen fortsætter under annoncen

En uventet drejning

At blive headhuntet af en dansk virksomhedsejer i Kuala Lumpur var ikke et scenarie, Michael Sienknecht havde forberedt sig på hjemmefra. Nu kan han ikke blot tilføje et studieophold til CV’et, men også erhvervserfaring fra Asien.

“Jeg har fået et indblik i Asiens arbejdsmiljø og -kultur. Jeg tror helt sikkert, det giver et plus på kontoen i forhold til fremtidig jobsøgning, at jeg har kendskab til det asiatiske marked, normer og arbejdsvaner”, siger Michael Sienknecht, datamatikerstuderende på Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er sammen med fem medstuderende i praktik i halvanden måned og rejser til Danmark igen i slutningen af juni for at færdiggøre studiet.

Uddanner til hele verden

Det er ikke første gang, Erhvervsakademi SydVest oplever, at deres studerende bliver tilbudt job i udlandet. Uddannelseschef Anne Mette Tønnesen er stolt af, at virksomheder i hele verden efterspørger de studerende fra Erhvervsakademi SydVest.

“Jeg er selvfølgelig stolt af og glad for, at vores studerende er eftertragtet i hele verden. Det vidner om, at vi gør noget rigtigt, og at de studerende formår at bruge det, de lærer her hos os, i praksis”, siger Anne-Mette Tønnesen, uddannelseschef ved Erhvervsakademi SydVest.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...