EASV-studeende er blandt verdens største designtalenter

25. september 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Om få måneder bliver skolebænken på Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg skiftet ud med en catwalk for designstuderende Ingrid Marie Gotthardsen. Sammen med få udvalgte designstuderende fra bl.a. Kina, Rusland og England har hun vundet en plads i Kopenhagen Furs internationale talentkonkurrence og måske i flere modeshows. Kopenhagen Fur er verdens største pels-auktionshus.

Når Ingrid Marie Gotthardsen til januar er færdiguddannet fra Erhvervsakademi SydVest (EASV) i Sønderborg som professionsbachelor i Design og Business, er hun allerede godt på vej. Hun har ganske vist ikke sikret sig et job endnu, men mon ikke det kommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge verdens største auktionshus for pels, Kopenhagen Fur, er Ingrid Marie Gotthardsen nemlig blandt de største talenter i verden inden for design med pels. Sammen med en gruppe af medstuderende har hun under uddannelsen på EASV haft et valgfag, som er sponsoreret af Kopenhagen Fur, og som foregår i tæt samarbejde med Kopenhagen Fur Studio.

EASV udvalgt blandt skoler i hele verden

Kopenhagen Fur udvælger hvert år nogle få videregående uddannelsesinstitutioner med designlinjer fra hele verden til at deltage i programmet Imagine Talents, der har fokus på håndværk, kreativitet og innovation. I år er EASV blandt de udvalgte skoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet indebærer blandt andet et kursus, hvor de studerende lærer materialet pels at kende med hjælp fra skolens egne undervisere. Efter dette kursus får de studerende besøg af Kopenhagen Fur, der bl.a. fortæller om deres visioner og om de mange forskellige typer pels.

“Formålet er at udvikle nye teknikker ved at teste grænserne for, hvad man kan gøre med pels, og mulighederne er utallige. At arbejde med pels er ikke bare at skære og sætte sammen. Det handler om at finde den tekniske metode, så man opnår sit ønskede design og look og samtidig bruger hele skindet for at tænke bæredygtighed ind i designet. De teknikker, vi udvikler, har Kopenhagen Fur så lov til at bruge efterfølgende”, siger Ingrid Marie Gotthardsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gensidig indsats til gensidig gavn

Auktionshuset har udvalgt de bedste designs som skal vises på Kopenhagen Furs årlige pels-show ”Imagine Talent’s”. Det tætte samarbejde med Kopenhagen Fur og princippet om, at både virksomheden og de studerende på EASV får noget ud af forløbet, passer Ingrid Marie Gotthardsen særdeles godt.

“Jeg synes, det giver rigtig god mening. Vi studerende får lov til at lege og prøve nogle ting af i praksis, som vi ellers ikke ville få mulighed for. Til gengæld får Kopenhagen Fur ny inspiration og nye teknikker, som de måske ikke selv ville have fundet på”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deling af viden mellem skole og virksomheder

Ingrid Marie Gotthardsen er netop vendt hjem fra et besøg hos Kopenhagen Fur Studio i København. Her skulle hun instruere deres buntmagere i, hvordan hendes teknikker skal anvendes. Alligevel har hun stadigvæk en lille smule svært ved at fatte, at hun om få måneder måske kan se sit design på catwalks fra København til Shanghai.

“Det er virkelig stort, og det er helt vildt fedt at få sådan en chance som studerende. Og så er det spændende at være med i et forløb, hvor der er så stor fokus på at dele viden og inspiration med en virksomhed uden for skolen. Det giver rigtig meget”, siger Ingrid Marie Gotthardsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun afslutter sin uddannelse til januar næste år og kan til den tid skrive professionsbachelor i Design og Business på visitkortet.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...