Edderkoppespind og gekkolim – Nano-konference blev en succes

6. juni 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

SDU Sønderborg var for nylig vært for en international konference om fremskridt og trends inden for nanoteknologi. Her blev diskuteret forskning inden for emner, som kunne virke som ren science fiction, men som meget vel kunne blive en fast integreret del af vor hverdag om ganske få år.

At fortælle om nanokonferencen NIBS med alle drengebørns superhelt, Spiderman, kan synes malplaceret, men når Peter Parker klæder sig sit edderkoppekostume, skyder med syntetisk edderkoppenet og klatrer op ad lodrette vække, så trækker han læseren ind i en i verden af fiktion, som ikke længere er så usandsynlig, som for blot få år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Superholdbart, syntetisk edderkoppespind og gekko-lim, der vil gøre robotter og mennesker i stand til at klatre på lodrette vægge, var nemlig blandt de forskningsområder, som blev behandlet under “Nanotechnology and Innovation in the Baltic Sea Region-konference” på Mads Clausen Instituttet på SDU Sønderborg.

Nanoteknologien har revolutioneret  

Nanoteknologien er den naturvidenskab, der beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1-100 nanometer – en nanometer er en milliontedel af en millimeter. Siden årtusindskiftet har det tværfaglige forskningsområde, som tæller discipliner som materialefysik, biomedicin molekylærbiologi, kemi og miljøbiologi, taget syvmileskridt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nanoteknologi er allerede en integreret del af vor hverdag. Nanostrukturer bliver brugt i for eksempel sportsudstyr, værktøj, elektronik, kosmetik og i fødevareindustrien, men det er blot begyndelsen”, siger Jacek Fiutowski, som er forsker og underviser på SDU Sønderborg og har været én af arrangørerne af NIBS-konferencen.

Han fortæller videre, at udviklingen inden for nanoteknologien betyder, at forskere nu har mulighed for at se, hvordan ting i naturen er opbygget, og derfor i højere grad har mulighed for at efterligne de helt specifikke og unikke egenskaber, som verdens dyr og planter er i besiddelse af – som nu f.eks. gekkoens evne til at klatre op ad lodrette vægge eller edderkoppens superstærke og elastiske spind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har et unikt værktøj i form af et ORION Helium mikroskop her på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg og én af de ting, vi har brugt det til, er at kigge på de nanostrukturer, som edderkoppespind er opbygget af”, siger Jacek Fiutowski i en pressemeddelelse.

Forskere fra hele Østersø-regionen

Jacek Fiutowski betegner konferencen som en stor succes og det samme gør leder af Mads Clausen Instituttet og NanoSyd, Horst-Günter Rubahn.

“Vi kan være stolte over, at vi har formået at tiltrække over 70 forskere og interesserede erhvervsfolk fra hele Østersøregionen. Det understreger vort tætte forhold og samarbejde med andre universiteter og erhvervslivet ikke blot her i nærområdet, men også i lande som Polen, Litauen, Finland, Sverige Letland og Tyskland”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Horst-Günter Rubahn fortæller videre, at det har stor værdi for ph.d.-studerende, at de kan komme på udveksling mellem universiteter i f.eks. Kiel, Kaunas og Sønderborg. Det giver ikke blot de studerende uvurderlig erfaring, men sikrer samtidig udveksling af viden universiteterne imellem.

“Og så er jeg særligt glad for den store deltagelse fra erhvervslivet. Det er vigtigt for SDU Sønderborg, at den forskning, vi bedriver skal kunne bruges og skabe værdi for samfundet”.

Udover edderkoppespind og gekkolim, så blev der på konferencen holdt oplæg om supereffektive solceller og hvordan man kan farve uden brug af kemiske stoffer, som vi kender det fra maling, men i stedet via overfladestrukturer i nanostørrelse – det er faktisk det vi kender fra sommerfugle, hvor de farvestrålende vinger ikke skyldes farvepigment, men vingernes overfladestrukturer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nanotechnology and Innovation in the Baltic Sea Region-konferencen” blev organiseret af Mads Clausen Instituttet, Kaunas University of Technology og North German Initiative Nanotechnology Schleswig-Holstein e.V.  NINa SH eV-netværket anført af Christian-Albrechts-Universität zu Kiel.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...