Efterårsferien bliver alt andet end kedelig hos Center Parcs Nordborg Resort, hvor der er lagt op til både hygge og uhygge. Her kan børn og voksne se frem til en uge fyldt med Halloweentema, sjov og kreative aktiviteter for hele familien fra lørdag den 11. oktober 2025.
Nordborg Resort har pyntet op til efterår og forvandlet sig til et sandt efterårsunivers med græskar, spindelvæv og lys i alle farver.
I bondegårdsområdet ‘Kids Farm’ kan børnene skære deres eget græskar og tage det med hjem som minde, mens Kids Club byder på ansigtsmaling, glitter tattoos og kreative sysler med små dryp af uhygge.
For de modige venter en vaskeægte vampyrjagt, hvor man kan tage familien med på jagt efter ledetråde og måske møde nogle af de knap så venlige væsner undervejs.
Resortets aktiviteter foregår dagligt i efterårsferien, og både Kids Club og Kids Farm holder åbent fra klokken 10:00 til 17:00. Også caféerne og Aqua Mundo står klar hele dagen, så der er rig mulighed for både leg, grin og afslapning – uanset vejret udenfor.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















