Egen UI håber på tilskuer-rekord til kampen mod AaB

7. august 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag, den 15. august, kl. 17.00 fløjtes fodbold-pokalkampen i gang mellem Jyllandsserieholdet fra Guderup EUI og 1. divisionsholdet AaB fra Aalborg, på det smukke idrætsanlæg i Guderup, Linak Arena.

Det bliver en uforglemmelig oplevelse for EUI, for Guderup og for spillere og trænere i den lille fodboldklub fra Als. Vi håber at lokalområdet fra hele kommunen vil bakke op om arrangementet ved at komme, se og opleve den fantastiske stemning på Linak Arena, skriver Egen UI i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cirka 60 frivillige hjælpere møder op for at fodboldkampen kan spilles i hyggelige og trygge rammer. De vil alle bære ens t-shirts, så I kan kende dem, såfremt I har brug for hjælp.

Der vil ligeledes være professionelle kontrollører til stede fra henholdsvis SønderjyskE og AaB.

Kommunen sørger for at den flytbare tribune med plads til 168 tilskuere, der normalt står på Sønderborg Stadion kommer til Guderup. Ligeledes sørger kommunen for at der bliver en flot flagallé med ’elefantfødder’ langs Møllevej ned til stadion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program

Kl. 13.00: AaB-truppen ankommer

Kl. 15.00: AaB-fans ankommer til stadion

Kl. 15.30: Alle klubbens sponsorer er inviteret til arrangement i klubhuset

Kl. 16.00: Grillen er tændt, Jesper Pølsemand sælger hotdogs

Kl: 16.00: 25 læderbolde doneret af OK gives til børn, der vil spille bold på kunststofbanen forud for kampen – to ungdomstrænere vil dele bold ud efter ‘først til mølle-metoden’.

Kl.16.00: Pipes & Drums ankommer, de underholder før kampen, i pausen og efter kampen

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 17.00: Kampen fløjtes i gang

Kl. 19.30: Fællesspisning i den store sal for begge spillertrupper.

Kan vi slå tilskuerrekorden?

1257 tilskuere så i 2017 Egen UI spille mod superligaholdet fra Vendsyssel – og Egen UI håber på stor opbakning fra lokalområdet, og fordi de ved, at der er en større gruppe Aab-fans, som følger deres hold til alle deres udekampe, ser Egen muligheden for at slå tilskuerrekorden fra 2017.

Så kom i god tid, allerede fra kl. 16.00 er der mange aktiviteter på Linak Arena i Guderup. Der vil forventelig være kø for at parkere og kø for at komme ind på stadion – så kom i god tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi opfordrer alle guderuppere til at lade bilen blive stående hjemme, fordi der bliver rift om parkeringspladserne. Der vil være P-vagter til at hjælpe folk både før og efter kampen.

Nyd aftensmaden før eller efter kampen på stadion. Den lokale slagter Dethleffs lækre ringriderpølser – både de almindelig og vildsvinepølserne – bliver grillet og solgt. Jesper Pølsemand fra Sønderborg sælger både hans kendte almindelige- og franske hotdogs fra kl. 16.00.

AaB, som er dagens modstander, har jo været danske mestre i. 1995, 1999, 2008 og i 2014. Det er første gang i superligaens historie at AaB ikke er med der. De har vundet pokalturnering i 1966, 1970 og i 2014. Holdet har både deltaget i Champions League, Europa Legue, UEFA-cuppen og Europacuppen for pokalvindere. De vandt iøvrigt Intertoto-Cuppen i 2008.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er, som EUI en klub, der er startet i 1800 -tallet – helt præcist i 1885 Aab blev startet.

Hvem husker ikke Kjeld Thorst, som scorede 88 mål for AaB, eller ‘den røde Romario’ Erik Bo Andersen, der scorede 11 europæiske mål for AaB. En traditionsrig klub med de herlige nordjyder som fans. Vi glæder os til at byde dem velkommen til Sønderjylland, velkommen til Als, og velkommen til Guderup, skriver den lokale klub.