Ekstra million skal styrke dansk- og matematikundervisning på seks folkeskoler i kommunen

Nordals-Skolen. Foto: Sønderborg Kommune
Nordals-Skolen. Foto: Sønderborg Kommune
6. december 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet at sætte en million kroner af til en intensiv indsats i dansk og matematik i 9. klasserne på seks folkeskoler i Sønderborg Kommune.

Den intensive indsats vil blive sat i gang i foråret 2025 og vil fokusere på de seks skoler, hvor flest elever ikke bestod dansk og/eller matematik ved afgangsprøverne i skoleåret 2023/24. Det drejer sig om Nordals Skolen, Nørreskov-Skolen, Augustenborg Skole, Alssund-Skolen, Broager Skole og Ulkebøl Skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan intensivere indsatsen, så vi sikrer, at flere elever består dansk og matematik i 9. klasse. Det er et vigtigt skridt for at styrke vores folkeskoler og give alle elever de bedste muligheder for at klare sig godt i deres videre uddannelsesliv. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med de udvalgte skoler for at udvikle og implementere handleplaner, der kan løfte elevernes faglige niveau”, siger udvalgsformand Jesper Smaling i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fra 2026 sat ekstra to millioner kroner af årligt til styrket dansk- og matematikundervisning på folkeskolerne i Sønderborg Kommune.

#Vi vil med den indsats, vi kører her i foråret 2025 på de seks skoler, få en lang række erfaringer, som vi skal bruge i den langsigtede indsats på alle kommunens folkeskoler for at styrke undervisningen i dansk og matematik. For det er fag, hvor vi skal løfte vores elever, og vi håber på at skabe en positiv udvikling og sikre, at flere elever består deres afgangsprøver”, siger næstformand Jesper Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beslutningen er en del af byrådets budgetaftale.

24. januar 2025 Augustenborg, Kultur

Als Revyen hylder 175 års revy-tradition

24. januar 2025 Augustenborg

I år fejrer Als Revyen 175 års jubilæum for den danske revy-genre. Denne milepæl er en unik chance for at reflektere over revyens rolle i dansk kulturliv. SønderborgNYT har talt med formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen, der deler sin indsigt i, hvordan revyen ikke blot underholder, men også spiller en vigtig rolle i […]

Læs mere...