Elevbyråd er i gang med at barbere 900.000 kroner af en ønskeliste

20. april 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I Byrådssalen på Rådhuset er pladserne fredag overtaget af Elev-Byrådet, som skal forhandle projekter for 1,9 millioner kroner ned til en million.

Folkeskolerne skal deles om en million vakseægte kroner og formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris, gav eleverne et par gode råd inden starten på forhandlingerne:

“Det resultat, som i kommer frem til er sådan det bliver. Den færdige ønskeliste skal ikke godkendes i byråd eller udvalg. Så I bestemmer. Og når man bestemmer, så følger der et ansvar med – og det ansvar gør, at der også nogle gange skal siges nej”

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når I skal lægge jeres ønsker frem og fortælle de andre, hvorfor de er vigtige, så er det en god idé at være ærlig”, sagde Claus Klaris.

Elevrepræsentanterne fra kommunens folkeskoler har dagen i dag til at lave den færdige plan, som spreder en million kroner ud på  til forskellige projekter.

“Og så kan jeg da lige tilføje, at det kun er i Sønderborg, der forhandles om rigtige penge til projekter, som bliver til noget”, sagde Claus Klaris.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...