Elever fra Det Blå Gymnasium har fået papir på deres viden om EU

6. september 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

29 glade elever fra Det Blå Gymnasium har netop fået overrakt deres eksamensbevis i EU-forhold ved en lille ceremoni på Det Blå Gymnasium. Eleverne har bestået en 3 timers eksamen om EU-forhold på engelsk og uden brug af hjælpemidler.

Alle elever på Det Blå Gymnasiums 2. årgang får tilbud om ekstra undervisning og eksamen i EU-forhold. Desuden er det obligatorisk for elever på Det Blå Gymnasiums internationale studieretning.

Forud for eksamen har eleverne fået særligt tilrettelagt undervisning af lektor Peter T. Hansen om EU-forhold. Undervisningen er såvel en repetition af stof omkring EU fra fagene samfundsfag og international økonomi, men derudover er engelsk-underviserne også inde over, da opgaven er stillet på engelsk, og også skal besvares herpå.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter T. Hansen siger i en pressemeddelelse:

”EU har stor indflydelse på udviklingen i Danmark og det ser ikke ud til at blive mindre fremover. Det er glædeligt at se, at så mange elever har interesse for europæiske forhold og vil yde noget ekstra”.

Eksamensopgaven, der er skriftlig, er stillet af Det Blå Gymnasiums samarbejdspartner West College Scotland.

Denne eksamen er ikke en del af en obligatorisk studentereksamen, men et særligt bevis, som er udstedt af West College Scotland med den engelske karakterskala.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Blå Gymnasium uddanner eleverne til virkeligheden ved at gennemføre denne eksamen, og dermed bliver de klædt på til det globale arbejdsmarked, som venter dem.

Det Blå gymnasium og West College Scotland har i flere år haft et tæt samarbejde udover EU-eksamen fx er der elev- og lærerudveksling.

Holdet der klarede eksamen om EU-forhold. Foto: Det Blå Gymnasium

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...