Elever fra Nordborg vinder Skoleskills i Sønderjylland 2024

Oksbøl Friskole-elever i front til Skoleskills 2024. Pressefoto

Oksbøl Friskole-elever i front til Skoleskills 2024. Pressefoto

19. januar 2025 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

Tre elever fra Oksbøl Friskole kan nu kalde sig de bedste i Sønderjylland efter at have vundet ’Skoleskills i Sønderjylland 2024’. Konkurrencen, der er arrangeret af flere uddannelsesinstitutioner, har i løbet af efteråret samlet mere end 2.000 8. klasses elever fra grundskoler over hele regionen.

Bestyrelsesformand på Oksbøl Friskole, Simon Gad, er begejstret over sejren og roser konceptet bag Skoleskills:

”Jeg synes, at Skoleskills-konceptet er rigtig godt, fordi det på en fin måde introducerer vores unge mennesker til erhvervsuddannelserne. At der så er et lille konkurrenceelement ind over, gør bare, at det vækker interessen og nysgerrigheden yderligere. Og så er jeg selvfølgelig stolt over, at det er vores dygtige elever, der løb med den bedste tid”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkurrencen består af opgaver, der kræver både praktisk håndelag og evner inden for områder, som relaterer sig til erhvervsuddannelserne. Eleverne dyster i hold á tre, hvor der altid er en blanding af drenge og piger, og det hele handler om at finde kreative og effektive løsninger under tidspres.

Bag Skoleskills står EUC SYD, IBC, Det Blå Gymnasium, Det Blå Gymnasium Tønder, Business College Syd samt Social- og Sundhedsskolen Syd. Formålet med konkurrencen er at give unge en introduktion til erhvervsuddannelserne på en sjov og engagerende måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skoleskills er ikke kun en konkurrence – det er også en mulighed for at inspirere elever til at vælge en erhvervsuddannelse og vise, hvordan praktiske evner kan føre til spændende karrierer. For Oksbøl Friskoles vindere er det en oplevelse, der har sat både deres evner og samarbejde på prøve – og ikke mindst givet dem en velfortjent titel som de bedste i Sønderjylland.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...