Elever på Business College Syd får nyt idrætslokale

Idrætslokalet indrettes med udstyr fra TechnoGym

Idrætslokalet indrettes med udstyr fra TechnoGym

6. februar 2023 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Når eleverne på Det Blå Gymnasium og EUD & EUX Business møder ind efter sommerferien, så står 200 m2 idrætslokale med fitnessudstyr klar til dem, skriver Business College Syd i en pressemeddelelse.

”Det nye lokale giver i kombination med vores multihal i Mommark mulighed for endnu mere spændende og varieret idrætsundervisning. Det er ikke et obligatorisk fag hos os, men rigtig mange vælger det som valgfag. Eleverne har desuden i lang tid talt om muligheden for at kunne træne på skolen, så vi er så glade for at kunne opfylde det ønske nu. Sidst men ikke mindst styrker det vores elitesportsordning, da træningsfaciliteter på skolen bidrager til at skabe bedre sammenhæng mellem skole og elevernes elitesport”, siger Bente Esbensen Jensen, som er direktør på Business College Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maskiner og udstyr er allerede købt, og skolen har netop bygget nye individuelle omklædningsrum med bad, så nu mangler vi kun at få sat det store rum, hvor idrætslokalet skal ligge, i stand. Det bliver i sammenhæng med elevkælderen, tæt på eSport-lokalerne og med udgang til skolegården. Dermed bidrager det til de faciliteter, som skaber grundlaget for et godt socialt miljø på skolen.

Lokalet er sidste etape i en række investeringer, som skolen har gjort for at skabe bedre mulighed for idræt og bevægelse for eleverne. I 2020 blev der lavet en multibane i skolegården på Sdr. Landevej og i 2021 åbnede multihallen Danfoss Arena i Mommark.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...