Elever på Det Blå Gymnasium trives bedre end nogensinde

Det Blå Gymnasium topper elevtrivselsmåling. Pressefoto

Det Blå Gymnasium topper elevtrivselsmåling. Pressefoto

4. februar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Eleverne på Det Blå Gymnasium oplever en rekordhøj trivsel ifølge Undervisningsministeriets årlige elevtrivselsmåling. Gymnasiet har netop modtaget resultaterne, og særligt spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for at gå i skole, viser en historisk positiv udvikling.

Målingen peger på markante fremskridt inden for faglig individuel trivsel, læringsmiljø samt pres og bekymring. Samtidig fastholder skolen sit høje niveau inden for social trivsel og fravær af mobning.

“Jeg mærker den samme positive stemning i min dialog med de andre elever. Vi har et godt fællesskab, et stærkt samarbejde med underviserne og en hverdag fyldt med spændende aktiviteter – både i undervisningen og i fritiden”, fortæller elevrådsformand Nanna Hjorth Johannsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af det videre arbejde vil skolen nu udarbejde delrapporter for hver klasse, som elever og klasselærere kan bruge til at drøfte trivsel i deres specifikke fællesskab.

“Det stærke samarbejde mellem elever og undervisere er afgørende for vores gode studiemiljø. Jeg er stolt af den indsats, der dagligt bliver lagt i at skabe en skole, hvor unge trives og udvikler sig – både fagligt og socialt”, siger rektor Joern Radzio, der samtidig glæder sig over de flotte resultater og sender en stor tak til undervisere og elevudvalg for deres indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervisningsministeriet gennemfører hvert år en undersøgelse af trivslen blandt elever på alle landets ungdomsuddannelser. I januar modtager skolerne anonymiserede svar på både uddannelses- og klasseniveau, og i maj offentliggøres de samlede resultater på landsplan.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...