Eleverne stortrives på Det Blå Gymnasium

10. september 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort tallene fra den første trivselsmåling på landets gymnasier. Resultaterne viser, at eleverne på Det Blå Gymnasium i Sønderborg stortrives. Således svarer 79 procent af eleverne på landets gymnasier ”helt enig” eller ”enig” på ”jeg er glad for at gå i skole”, mens det på Det Blå Gymnasium er 87 procent. Også på andre parametre som faglig trivsel, læringsmiljø og pres og bekymringer ligger gymnasiet bedre end landsgennemsnittet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Camilla Friis, elevrådsformand, er stolt over det gode resultat, og siger i den forbindelse:

”Vi arbejder i såvel elevrådet som i forretningsudvalget på at skabe den bedste trivsel på vores gymnasium. Jeg vil fortsætte det gode arbejde omkring trivsel, og derfor arbejder vi også på diverse aktiviteter, der støtter op, men også øger den gode trivsel, vi har på tværs af de tre årgange”, siger hun i en pressemeddelelse.

Rektor Dorthe Milling siger:

”Vi er meget optaget af, om vores elever trives, og vi er glade for, at ministeriets undersøgelse viser, at vores indsatser bærer frugt. Lige nu er det vores nye 1g’ere, som vi har fokus på falder godt til. Dernæst ligger det os på sinde at støtte de elever, som oplever pres og bekymring, hvilket desværre er udbredt blandt unge i dagens Danmark. Vi har en elevcoach, som tager hånd om eleverne sammen med underviserne, hvis der er grund til bekymring. Derudover er vi gået sammen med Sønderborg Kommune og byens andre ungdomsuddannelser om en særlig indsats for tidligt at sætte ind over for mistrivsel.”

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...