Ellen Trane Nørby forhandler om gymnasiereformen

25. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fagligheden i gymnasiet skal styrkes. Derfor skal der indføres et karakterkrav på 4,og udgangspunktet skal være, at der ikke gives dispensation for det.

Meldingen kommer fra Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, inden forhandlingerne om en ny gymnasiereform begyndte tirsdag aften hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

“Vi må have højnet fagligheden på gymnasiet, og derfor bør vi undgå en kattelem, så karakterkravet mister sin betydning”.

Høj faglighed eller bredt forlig

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er bekymrede for, om ministeren i sin iver for at få så mange partier som muligt med rokker på det her 4-tal, så der muligvis bliver en kattelem, hvor man kan dispensere for reglerne”.

“Man skal ikke kunne dispensere for 117 årsager. Vi frygter, at det bare bliver en glidebane”, siger Mette Abildgaard til Fyens Stiftstidene.

Hidtil er der lagt op til, at er man tæt på karakterkravet, så har man fortsat en chance for at blive optaget. Det kan for eksempel ske via en skriftlig prøve og en motiverende samtale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvad hvis du klarer dig dårligt til prøven, men gør det godt til en samtale? Så er vi lige vidt”, lyder det fra Mette Abildgaard.

Oppositionen kritiserer blandt andet regeringens udspil om et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at kunne komme i gymnasiet, ligesom de røde partier heller ikke er meget for at barbere i antallet af studieretninger.

Indtil videre er det kun Alternativet, som har forladt forhandlinger om en ny gymnasiereform. Enhedslisten kan meget vel blive næste parti til at forlade bordet.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...