En musikalsk mosaik af kor og fællessang i Gråsten

Sangmosaik samler fællessang og korsang i Ahlmannsparken. Pressefoto

Sangmosaik samler fællessang og korsang i Ahlmannsparken. Pressefoto

24. januar 2026 Kultur Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

AFLYSNING: Kultur i Gråsten oplyser til SønderborgNYT, at arrangementet er aflyst grundet vejret.

Kultur i Gråsten inviterer til ’Sang Mosaik’ – tre gange fællessang og lidt korsang med Marianne Müller Nielsen, Kværskoret og Vagn Anders Hansen. Det sker mandag den 26. januar i Ahlmannsparken i Gråsten.

Aftenen starter med fællessang fra Højskolesangbogen med Marianne Müller Nielsen, der er kendt for at skabe inspirerende musikalske fællesskaber med sangglæden i centrum. Hun er en erfaren musikformidler med passion for fællessang og scenekunst, og så er hun lærer og kursusleder ved Idrætshøjskolen Sønderborg med fokus på fællessang, kultur og samvær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Müller Nielsen er leder for KOL-koret i Sønderborg, som samler sangglade deltagere, og derudover underviser hun i sang, band og musical på Musikskolen, hvor både børn og voksne udvikler deres musikalske udtryk og styrker fællesskabsfølelsen gennem sang.

Kværskoret går derefter på scenen under ledelse af Lars H. Damkjær. Koret, der har eksisteret siden 2008, beskrives som en flok sangglade mennesker, der hygger sig med at synge, men som også er seriøse.

Det firestemmige kor består af 40 medlemmer, og de byder på alt fra Mozart over rytmisk musik til musicals. De har et bredt repertoire med både danske, engelske og amerikanske sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter Kværskoret kommer Vagn Anders Hansen med en Giro 413-ønskefællessang. Vagn er en lokalkendt troubadour, som ofte forbindes med fællessang, lokale optrædener og kulturelle initiativer i Gråsten og omegn.

Sang Mosaik er arrangeret af Kultur i Gråsten i samarbejde med Nordea-Fonden og Dansk Musikerforbund.

Arrangementet finder sted mandag den 26. januar 2026 klokken 19:00 i Ahlmannsparken i Gråsten. Billetter kan købes via Kultur i Gråstens hjemmeside, og hvis der er billetter tilbage, kan de købes ved indgangen på dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...