En stribe indbrud

16. maj 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der blev i løbet af onsdag anmeldt en del indbrud hos Sønderborg Politi, oplyser Radio Als.

På Glansager containerplads blev der stjålet 800 kr. fra en kaffekasse. Tyvene havde også forsøgt sig med et pengeskab dog uden held.

Hos Förde Schule på Bomhusvej i Gråsten fik tyvene hele 11 bærbare PC´er, et fotoapparat og 100 kr. i kontanter med sig.

Kirken er hellig men ikke for tyvene, for også hos Christianskirken på Ringgade forsøgte tyvene sig. De blev dog skræmt væk da alarmen gik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra en villa på Damsløkke i Kirke Hørup blev der stjålet maling og malertilbehør, indvendige dørpartier og en slibemaskine – alt til en samlet værdi af 16.000 kr.

På Damvej i Augustenborg blev der stjålet et fladskærms-tv, da der ikke var nogen hjemme mellem søndag og onsdag.