En udstilling der hylder fællesskabet

Fødselsdagspatruljen. Pressefoto: Claus Bech, TrygFonden
Fødselsdagspatruljen. Pressefoto: Claus Bech, TrygFonden
14. november 2024 DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

I Danmark findes der mange fantastiske fællesskaber, hvor mennesker mødes for at dyrke fælles interesser og pleje sociale relationer. Alligevel føler hver fjerde voksne dansker, at det kan være svært at deltage i fællesskaber, og hver tyvende føler sig helt udenfor. Denne isolation påvirker både trivsel og livskvalitet.

En ny fotoudstilling fra TrygFonden, som kan opleves på Biblioteket Nordborg frem til den 25. november, præsenterer inspirerende fællesskaber fra hele landet og opfordrer samtidig til refleksion over, hvad den enkelte kan gøre for andre. Udstillingen er en hyldest til dem, der dagligt arbejder for at åbne og styrke fællesskaber og inkluderer mennesker, som måske har svært ved at finde ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fotoudstillingen ”Det handler OGSÅ om dig” kan lige nu opleves på Biblioteket Nordborg frem til den 25. november. Udstillingen består af 18 billeder med tekster, der viser forskellige former for fællesskaber, som fremmer trivsel blandt børn, voksne og ældre. Blandt motiverne er skydetræning for børn med ADHD, motionsfællesskab blandt kolleger og fællesspisning for ensomme.

”Udstillingen illustrerer, hvordan små initiativer i nære fællesskaber kan skabe stor glæde. Det kan være fællesspisning for dem, der savner selskab, skydetræning, som styrker børn med ADHD, eller motion på arbejdspladsen, der fremmer kollegaskabet,” siger Christian Nørr, dokumentarist i TrygFonden. ”TrygFonden har gennem 25 år arbejdet for tryghed i Danmark og støttet initiativer, der hjælper fællesskaber på vej. Udstillingen skal inspirere til, hvordan alle kan være der for hinanden. Fællesskaber skaber tryghed og giver livet mening.”

11. december 2024 112, Nordborg

Butikstyv stjal to gange i samme butik

11. december 2024 112

Tirsdag klokken 11:20 stjal en butikstyv en flaske vodka i Kvickly i Nordborg. “Betjente kører til stedet og ser videoovervågningen, hvor de genkender gerningsmanden. De kører til hans adresse og sigter ham for tyveriet”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg. Klokken 17:30 er manden igen en tur i Kvickly og han stjæler endnu […]

Læs mere...