En weekend med håndværk heste og høstglæde ved Elstrup Mølle

Høstmarked på Elstrup Mølle. Privatfoto

Høstmarked på Elstrup Mølle. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Når man træder ind på møllepladsen ved Elstrup Mølle denne weekend, er det som at gå ind i en lille tidslomme. Lørdag den 6. og søndag den 7. september 2025 fra klokken 10 til 16 summer området af liv, duftene blander sig, og lyden af hestehove og latter fylder luften. Elstrup Mølles Venner inviterer til høstmarked – en tradition, der både rummer nostalgi, håndværk og hygge.

Begge dage er der salg fra boder med frugt, honning, blomsterkranse, hjemmelavede marmelader, uldting, patchwork, tasker og strik, ting lavet i drivtømmer og søde stofdyr. Der er også damer, som sidder og væver på væve.

Artiklen fortsætter under annoncen

Markedet er ikke kun for de voksne. De mindste kan selv være med og slippe kreativiteten løs og blandt andet lave insekt-hoteller, stoftryk på pose og små lygter. De voksne kan lave rammer med tørrede blomster.

Og så er der de aktiviteter, der trækker tråde tilbage til møllens egen historie. Her kan man male sit eget mel eller valse sin egen havre, mens duften af nybagte pandekager og snobrød breder sig fra bålpladsen. Ude på marken spænder hestene for, og man kan både opleve pløjning på gammeldags manér og tage en hyggelig køretur i hestevogn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når sulten melder sig, står caféen klar, hvor der kan købes kaffe og kager, hjemmebagte æbleskiver og grillpølser.

Alt overskuddet går ubeskåret til at bevare den gamle mølle, som stadig står som et samlingspunkt i lokalsamfundet.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...