Erfaren Danfoss-direktør opstiller til byrådsvalget

Kjeld Stærk. Privat foto
Kjeld Stærk. Privat foto
19. maj 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Efter at Heidi Frederikke Jørgensen har trukket sig, overtager Kjeld Stærk nu 5. pladsen på Venstres liste til byrådsvalget.

”I snart 40 år har jeg arbejdet for Danfoss med at skabe visioner og omsætte planer til handlinger. Resultaterne er blevet skabt gennem involvering og har taget udgangspunkt i bæredygtighed . Det har jeg gjort både i Danmark, men også i 9 år uden for landets grænser i USA og Kina. Nu går jeg ind i lokalpolitik for at gøre en forskel i og for Sønderborg Kommune”, siger Kjeld Stærk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag skrev Heidi Frederikke Jørgen på sin Facebookside, at hun trækker sig fra lokalpolitik, fordi hun vil have tid til familien og den private karriere.

“Jeg har fra dag ét i Byrådet haft troen på, at samarbejde kommer vi længst med og det har jeg på bedste vist forsøgt at leve op til. Jeg håber, at mine byrådskollegaer og jer der stemte på mig i 2017 vil se positivt tilbage på min indsats og jeg tager hatten af for de lokalpolitikere, som har flere byrådsperioder bag sig og som har været med til at gøre en forskel”, skrev hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det er ærgerligt, Heidi Frederikke Jørgen ikke genopstiller, men jeg har fuld respekt for hendes beslutning”, sagde Venstres lokalformand, Karsten Schøn til SønderborgNYT.

Karsten Schøn fortalte også, at Venstre stadig er i fuld gang med at skrive navne ind i rækken af byrådskandidater.

“Vi har fået flere gode kandidater med på holdet og det gælder også på Nordals, hvor Heidi Frederikke Jørgensen har sin base”.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...