Erhvervslivet kan komme og høre om flygtninges potentialer

25. maj 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Flygtninge, der placeres i Sønderborg gennem kvoteordningen kommer i et såkaldt introforløb gennem kommunens Kompetence- og Integrationscenter.

“Blandt meget andet lærer vi flygtningene noget om danske arbejdsforhold og vi fortæller, at man ikke bare lige går ind gennem døren i en virksomhed og bliver fastansat”, siger Marianne Krarup. Det sker på et tre ugers forløb.

I forløbet finder centrets medarbejdere frem til flygtninge med størst chance for job.

“Og vi sender de flygtninge med de største chancer for et job på et speed-dansk kursus, hvor de lærer lidt ‘turist-dansk’ i en fart”, siger centerleder Marianne Krarup til SønderborgNYT. Det intensive sprogkursus er et ønske fra erhvervslivet, så der er mulighed for at tale med de nye medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle af flygtningene skal måske have et opkvalificerende kursus, inden de slippes ind i en virksomhed.

“Og der kigges meget på, om de er motiverede til jobbet. Det kan ske i en praktikperiode. Og her vil jeg sige, at hos os er praktik ikke et mål i sig selv, men et middel”, siger centerlederen. Uanset, hvordan man vender og drejer tingene, så skal de flygtede mennesker ud og være en del af vores samfund.

Potentialedag

Kompetence- og Integrationscenter holder jævnligt møder med erhvervslivets folk, så der hele tiden er føling med, hvad det er, som arbejdsmarkedet har brug for af kvalifikationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi vil meget gerne have, at endnu flere virksomheder får øjnene op for, hvilken ressource flygtningene er og derfor holder vi en såkaldt potentialedag på Alsion den 14. juni, hvor erhvervslivet skal være gæster”, siger Marianne Krarup.

På Potentialedagen vil Jørgen Mads Clausen fra Danfoss fortælle om sit syn på de potentialer, der ligger i integrationen. Og erhvervsleder Asger Aamund tager i sit oplæg afsæt i egne erfaringer og fortæller om virksomheders muligheder for at støtte integrationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal også høre en flygtning fortælle om det at komme til Danmark og blive integreret via et job, vi skal høre Charlotte Thomsen fra Danimex fortælle, hvordan det er at beskæftige en flygtning”, siger Marianne Krarup.

Atriumgården forvandles i dagens anledning til en messe, hvor arbejdsgivere kan møde flygtninge, der har erfaring med integration på lokale arbejdspladser – og mentorer fra centret kan fortælle, om rekruttering, ansættelse og mentorordninger.

Tilmelding til Potentialedagen kan ske HER – eller på telefon 2131 5036

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

 

17. marts 2025 Erhverv, Politik, Gråsten, Nordborg, Sønderborg

Handelsstandsforeninger får støtte til blomsterudsmykning

17. marts 2025 Erhverv

Der er penge på vej fra Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst til de lokale handelsstandsforeninger i Sønderborg, Gråsten og Nordborg, efter at Vores Sønderborg har ansøgt om støtte til finansiering af blomsterudsmykning i bymidterne samt på Kong Christian den X’s Bro i perioden medio maj 2025 til primo oktober 2025. Udvalgets formand, Kjeld Stærk […]

Læs mere...