ErhvervsAkademi SydVest fejrede flytningen

30. september 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det var en glad rektor, der fredag bød en masse gæster velkommen til en reception, hvor ErhvervsAkademi SydVest, EASV, fejrede, at aktiviteterne nu er i moderne og flotte rammer i Alsion.

Gennem otte år har Henrik Larsen været rektor for EASV, som blev en realitet den 1. oktober 2008 og har først boet på Grundtvigs Allé og senere på Ørstedsgade.

“Vores rejse rundt i Sønderborg er slut. Vi er på plads og fortsætter med at uddanne fremtidens medarbejdere til de lokale virksomheder”, sagde Henrik Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg vil sige mange tak til borgmester Erik Lauritzen – ikke bare for hans velvilje – men for hans vilje og handlekraft. Også er stor tak til Jørgen Eriksen, der har været en virkelig god sparringspartner gennem processen”, sagde rektoren.

Velkommen til EASV

Borgmester Erik Lauritzen startede med at byde EASV velkommen i Alsion.

“Velkommen til Jer – vi har glædet os til, at I kom”, sagde Erik Lauritzen og tilføjede, at det er et enigt byråd, der står bag tankerne om at sikre EASV gode rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Uddannelser er vigtige for Sønderborg. De giver liv, fest, farver og nytænkning. Jo flere uddannelser vi har, des flere vil vi kunne trække til. Det er jo sådan, at hvor godtfolk er og så videre”, sagde borgmester Erik Lauritzen.

Tillykke med udsigt og indsigt

Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs kom næsten direkte fra Washington til Sønderborg.

“Ja, man kan jo sige velkommen fra det ene hvide hus til det andet hvide hus, som ligger her i Sønderborg”, sagde rektor Henrik Larsen og gav ordet til ministeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tillykke med både udsigt og indsigt. Jeg har talt med SDU-studerende forleden, hvor jeg besøgte dem her i Alsion. De er glade for miljøet og så siger de, at størrelsen gør, at alle kender alle. Det giver et rigtigt godt socialt liv”, sagde Ulla Tørnæs.

“Og når EASV står med de mere praktiske uddannelser og SDU med al deres forskning også er her, så får Sønderborg et rigtigt stærkt fagligt miljø”, sagde ministeren.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...