Erhvervsservice sendte kun to opgaver i udbud – lokale kunne ikke byde med

Erhvervsservice skal bakke op om det lokale erhvervsliv

Erhvervsservice skal bakke op om det lokale erhvervsliv

17. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I den årlige analyse af kommunens erhvervsvenlighed rykkede Sønderborg fire pladser frem og ligger på en flot 16. plads. Med til historien hører også, at når det handler om brug af private leverandører, så gik Sønderborg hele 14 pladser tilbage og er i dag nummer 62 på listen.

Sønderborgs Erhvervsservice, der er sat i verden for at bakke op om det lokale erhvervsliv, har i det seneste år kun gjort brug af private leverandører to gange. Og ingen af gangene brugte de en lokal.

Den ene opgave, som blev sendt i udbud, var en strategi for Turisme og Handel – og SønderborgNYT har erfaret, at der i første omgang var peget på fire virksomheder – to lokale og to udenbys – der kunne løse opgaven. Men Erhvervsservice og Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst lod kun de to udenbys virksomheder byde ind på opgaven – og den landede hos konsulenthuset Orange Elevator i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

På byrådsmødet, hvor Masterplanen for Handel og Turisme blev godkendt, sagde udvalgsformand Kjeld Stærk fra Venstre, at udvalget havde valgt et udenbys bureau, fordi planen skulle afspejle, hvordan folk udefra ser Sønderborg – og dermed fik ingen lokale bureauer lov til at byde ind.

Den anden opgave går ud på at få kortlagt, hvorfor de tyske tilflyttere kommer til Aabenraa og til Sønderborg. Den undersøgelse er bestilt af Go To Sønderborg og de to kommuner – og den passer som hånd i handske til et analyseinstitut eller lignende.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...