Erhvervsuddannelser rykkes ud af større byer i næste udflytningsrunde

16. januar 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Landdistrikternes Fællesråd vil have udflyttet uddannelser. Det forslag møder nu opbakning fra regeringen, der inden længe vil præsentere den næste runde af udflytning af statslige arbejdspladser, som også vil omfatte uddannelsesinstitutioner.

Centraliseringen af videregående uddannelser i de største byer er vokset i en årrække. Det har svækket sammenhængskraften, mener Landdistrikternes Fællesråd, der vil have Folketinget til at sikre en bedre geografisk fordeling.

Rådet møder nu opbakning fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der mandag fortæller, at regeringen i forbindelse med planen for anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser også vil inkludere uddannelsesinstitutioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil fastholde unge i landkommuner

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen peger bl.a. på, at der er  behov for, at de erhvervsrettede uddannelser kommer tættere på de virksomheder, der efterspørger arbejdskraften.

En analyse fra Dansk Erhverv, der blev offentliggjort i 2017, peger bl.a. på at arbejdsmarkedet bliver meget stramt i nogle områder, da de har meget lav ledighed og antallet af indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at falde. Analysen peger på, at arbejdsmarkedet i 2020 bliver presset i 62 ud af 98 kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er særligt i Vestjylland, på Vestfyn og i Sønderjylland, at det bliver vanskeligt for virksomhederne at finde nye medarbejdere.

“En nøgle til at fastholde de unge i landkommunerne er, at de kan uddanne sig lokalt. Når unge mennesker er nødt til at flytte ind til de større byer, er det, fordi det er der, mulighederne er, når de skal videreuddanne sig”, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Regeringen ventes at præsentere planen for runde to af flytningen af statslige arbejdspladser i løbet af måneden.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...