EUC Syd-elever lavede et computerprogram som målte skolebørns løbetider

Tiderne måles. Foto: EUC Syd
Tiderne måles. Foto: EUC Syd
8. november 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På EUC Syd har tre elever fra datateknikeruddannelsen med specialet programmering for nyligt fået en speciel opgave. De skulle nemlig udvikle et program til Dybbøl-Skolen, som skulle bruges til skolens motionsløb. Under motionsløbet ønskede Dybbøl-Skolen nemlig, at elevernes tider skulle registreres langs en 1,8 km rute rundt om skolen via 12 scannere. Det var efter en anbefaling fra Sønderborg Kommune, at Dybbøl-Skolen valgte at henvende sig til EUC Syd med en programmeringsopgave, som de tre elever altså varetog.

Artiklen fortsætter under annoncen

De tre elever fra EUC Syd, René Rasmussen, Benjamin M. Lang og Frederik Skovgård, er netop startet på et H3-skoleophold og er næsten halvvejs i deres uddannelse. De skulle bruge deres uddannelse og erfaring til at sørge for, at de cirka 350 elever på Dybbøl-Skolen ved hjælp af individuelle chips kunne registrere sig undervejs, så den indsamlede data kunne vise hurtigste samlede tid og mellemtider – både individuelle og på klasse-basis, skriver EUC Syd.

Trioen skabte en stærk løsning, der gjorde det muligt at filtrere og beregne på resultaterne, som kunne udlede rapporter, der blandt andet kunne vise hurtigste elev i en klasse, hurtigste klasse samlet set, hurtigste pige eller dreng og mere. Al data blev nemlig automatisk uploadet i en online database, når en elev scannede sin personlige chip.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De tre udviklede et rigtig fint program, som de på Dybbøl-Skolen kunne bruge til at filtrere den data, der kom ind, og få et godt overblik over motionsdagen,” fortæller Mohamad Mosleh, faglærer på datateknikeruddannelsen på EUC Syd.

”Dybbøl-Skolens elever havde hver en chip, som de havde med rundt på ruten, så de individuelle tider registreres, og det fungerede rigtig godt!”

De tre EUC Syd elever startede på opgaven i august og har arbejdet flittigt med den i perioden op til motionsløbet. Og selvfølgelig var de alle spændte på, hvordan det ville gå på dagen, selvom programmet var gennemtestet. På dagen løb de ind i små tekniske problemer grundet den nødvendige brug af WiFi fra et privat hus – de bærbare computere, som scannerne var koblet til, havde nemlig en lidt ustabil forbindelse. Det problem greb eleverne dog hurtigt om og fandt en løsning, så det kørte igen. Nu skal der arbejdes på en ‘Version 2’ af projektet, hvor nye funktioner skal tilføjes, og små forbedringer skal laves.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle tre er i EUC Syds skoleoplæringscenter, i stedet for en læreplads, og derfor er opgaver som denne fra Dybbøl-Skolen især spændende for dem. Og de ser frem til flere af de opgaver, som løbende kommer.

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...