EUC Syd får gæster fra Indien – der skal tales om efteruddannelse

9. marts 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fra mandag og fire dage frem får EUC Syd i Sønderborg og tre andre erhvervsskoler rundt om i Danmark besøg af en række delegerede fra indiske universiteter.

Besøget er et led i forberedelserne af en tættere samarbejde.

På de indiske universiteter er de specielt interesserede i vores høje faglighed og vores kompetencer til at undervise i og udføre mange forskellige håndværk, ligesom ’Applied Science’ – det anvendelsesorienterede i vores erhvervsuddannelser og det tætte samarbejde vi har med store og små virksomheder – er noget af det, som de indiske udsendte er meget interesserede i at høre mere om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vicedirektør på EUC Syd, Hans Lehmann, der tager imod delegationen på mandag, siger i en pressemeddelelse:

”Jeg glæder mig meget over, at man fra Indien viser den store interesse i dansk uddannelse og sender nogle dygtige folk hertil for at blive klogere på de danske uddannelser og kompetencer. Vores samarbejde kan forhåbentlig resultere i bl.a. solid og lærerig eksport af knowhow til Indien”.

EUC Syd efteruddanner også virksomheders medarbejdere i sammenhæng med de behov virksomhederne har for kompetente medarbejdere, og netop samarbejdet mellem uddannelse og virksomheder er en mangel i Indien.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Indien er der lanceret det store program ’Skilling India’, der netop går ud på at uddanne håndværkere, som landet har stor mangel på.

Det er også i rammerne af ’Skilling India’, at dette samarbejde mellem de danske erhvervsskoler og de indiske universiteter skal indgå.

 

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...