EUC Syd laver samarbejdsaftale med Frankrig

13. marts 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I denne uge tager EUC Syds vicedirektør Hans Lehmann og international projektkoordinator Lucienne Pubellier til Tours i Frankrig for at underskrive en ”Twinning Agreement” med Les Compagnons du Devoir foran præsident Macron.

 EUC Syd er Les Compagnons største partner, og vi samarbejder på mange forskellige projekter. Les Compagnons er den største erhvervsskole i Frankrig og navnet står for høj faglighed og kvalitet i uddannelsen, skriver EUC Syd i en pressemeddelelse.

Vicedirektør fra EUC Syd Hans Lehmann og Les Compagnons CEO, Jean-Claude Bellanger, skal tirsdag d. 14. marts i Tours officielt underskrive en samarbejdsaftale, og selveste Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil være tilstede under ceremonien. Han skal samtidig indvie en ny skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2017 har vi haft 110 elever i udveksling fra Les Compagnons, og samarbejdsaftalen vil øge fokus på vores internationale profil og på den høje kvalitet i vores uddannelser.

Vi ser frem til, at ”Twinning Agreement” underskrives og at samarbejdet med Les Compagnons forankres.

 

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...