EUC Syd: Nytårskur for håndværkerne

Arkivfoto
Arkivfoto
31. januar 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag lagde EUC Syd lokaler til en Nytårskur med fokus på håndværkerne. Udover EUC Syd, så var ProjectZero og Sønderborg Kommune også det, man kalder vært.

“Jeg vil gerne byde velkommen til det, vi kalder en tradition. Det er vist femte eller sjette gang, vi holder Nytårskur”, siger Hans Lehmann i sin velkomst.

“Og jeg vil starte med at byde velkommen til borgmesteren, der lige vil sige nogle ord, inden han stikker på ferie”, siger EUC Syds vicedirektør, Hans Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og nu ved alle så, at borgmesteren holder ferie i februar. Det er nødvendigt, fordi der er så meget fart på i kommunen”, siger Erik Lauritzen.

Herefter takkede han især håndværkerne blandt de godt 70 kurdeltagere for deres indsats gennem året.

“Og det er især dejligt at kunne sige, at Jobcenter er glade for samarbejdet med praktikanter, hvor nogle af forløbene har givet job til ledige. Og det er også dejligt at kunjne fortælle, at de i Erhvervsservice er glade for de gode dialoger”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

ProjectZero er en vision og den vision støtter håndværkerne.

“Og det skal i have tak for. ProjectZero-visonen giver så meget, vi kan være stolte af. Sønderborg skal selvfølgelig ikke redde hele verden. Men vi skal være til at gøre det”, siger Erik Lauritzen.

Kommende opgaver

Borgmesteren gav sig også tid til at kigge en smule ind i fremtiden og på de ting, der er eller skal i gang.

“Vi skal have renoveret en masse skolers toiletter og Medborgerhuset i Broager skal laves færdig. I 2017 skal vi også i gang med at ombygge Plejecenter Mølleparken og det i Gråsten”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal laves P-område ved Skansen og Nydamskolen skal laves, Og så skal kasernen jo sættes i stand. Jeg kan ikke løfte sløret for, hvad vi skal bruge den til, men enhver kan jo regne ud, at der skal renoveres en del”, siger borgmesteren.

Borgmesteren fortæller, at han godt ved, der er mange penge i kommunens kasse.

“Og dem vil vi, som i kan regne ud, i gang med at bruge”, siger han.

Sparede 7,8 millioner på el

Når der kigges rundt omkring i industrien efter de lavest hængende frugter i energibesparelser, så er det ventilation, der skiller sig ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan var det også på Danfoss, hvor vi har lavet forskellige tiltag, der allesammen gavner kommunens klimamål og Danfoss’ økonomi”, siger Martin Brander fra Danfoss.

“I Nordborg er der sparet 15 millioner KWh og det svarer til 2. 768 tons CO2”, siger han.

Danfoss har fået en varmeregning, der er 7,8 millioner kroner lavere og også el-forbruget er skruet ned.

“Vi har sparet godt 8 millioner kroner på el, men når PSO-afgiften falder væk, så ryger meningen i sådan en investering”, siger Martin Brander.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan er det”.

Lejerne skal med på ZERO-toget

ProjectZero er nået frem til boligforeningerne på “to-do-listen”.

Der er samlet en gruppe mennesker, som har fokus på at få reduceret energiforbruget i lejerboligerne.

“Og for at søge EU-støtte, så skulle vores projekt have et navn på fem bogstaver. Det blev til HAPPI”, siger Torben Esbensen.

Igen, som i alt hvad ProjectZero gør og siger, så gælder det om, at alle skal være med på vejen mod nullet, som Sønderborg når i 2029.

Vækstrådet er skarpere

Vækstrådet har brugt masser af tid og ressourcer på en grundig analyse, der gør, at rådet nu ikke blot ligger inden med formodninger, men viden.

“Vi er skarpere end nogensinde og når vi har lavet den næste analyse, så er vi knivskarpe”, siger Vækstrådets direktør Ole Daugbjerg til håndværkerne.

Meningen med Vækstrådet er, at det skal være overordnet og styrende.

“Og det er vi ikke”, siger Ole Daugbjerg. I stedet tages der afsæt i, hvad virksomhederne siger, de savner hjælp til.

Vil sælge ProjectZero

“Vi vil gerne ud og sælge ProjectZero-visionen og læge mærke til, jeg siger visionen. Det er alktså ikke Peter Rathje, vi vil have solgt. Derimod er den al den viden og alt det knowhow, der er hentet i ProjectZeros og alle i andres arbejde med energieffektive løsninger, der må kunne sælges til andre byer i Europa”, siger Ole Daugbjerg, der i første runde satser på Tyskland.

“Vi vil kontakte byer, der samme størrelse som Sønderborg, men vi skal lige tænke det hele rigtigt smmen”, siger Ole Daugbjerg.

“Det er vigtigt at nå frem til, om vi har en ambition eller en hallucination”, siger han.

Vil have fat i kvinderne

I den kommende tid vil ProjectZero igen arbejde for at gøre flere familier klimarigtige.

“Og her er det kvinderne, vi vil i dialog med. Vi ved nemlig, at når det handler om noget indenfor hjemmenes fire vægge, så er det kvinderne, der bestemmer”, siger ProjectZero-direktør Peter Rathje.

Sønderborg har reduceret CO2-udslippet med 50 procent.

“Og det kan vi gost være stolte af”, siger Peter Rathje og siger ikke et ord om, at de sidste 50 procent bliver væsentligt sværere end de første.

“Flere butikker er med i ZERObutik og vi skal have dem til at gå efter den maksimale energioptimering”, siger ProjectZero-direktøren.