EUC Syd: Praktik i Tyskland giver et “dobbelt” svendebrev

Arkivfoto

Arkivfoto

8. februar 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Udsigten til et dobbelt svendebrev kan være med til at lokke håndværkerelever i praktik syd for grænsen.

“Sådan et kompetancebevis virker i begge lande og er klart en fordel”, siger vicedirektør Hans Lehmann fra EUC Syd. Han følger forarbejdet til Interreg-projektet, hvor danske EUC-elever kan tage praktik i Tyskland, meget nøje.

“Det styres fra Flensborg og det involverer skoler og virksomheder i hele grænselandet”, siger Hans Lehmann til SønderborgNYT. Lige nu er der fokus på industri, transport, it, gastronomi og handel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I hotelbranchen har det i årevis været muligt at være i praktik i for eksempel Frankrig. Og med alle de grænsebutikker, der er, så giver det mening med dansktalende medarbejdere”, siger vicedirektøren.

Masser af praktikpladser

Regeringen har givet en praktikgaranti til håndværkerelever, men indtil den bliver en oplevet virkelighed, så kan det give mening at nå sit mål ved at satse på tyske arbejdsgivere.

“Der er forskel på uddannelse i Tyskland og Danmark, men dem arbejdes der på at udligne og forresten bliver det muligt at få tilskud til bolig og transport, hvis man bliver elev syd for grænsen”, siger Hans Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

EUC Syd tager elever med på praktikpladsbesøg i Tyskland, men Hans Lehmann fortæller, det er svært med industriuddannelserne i nabolandet.

“Mange af de aktiviteter, der er i industrien herhjemme bygger på certifikater. Du skal have certifikat for svejse, du skal have et for at køre truck og også certifikater til mange andre ting”, siger han.

Succes i restauranterne

Tyske virksomheder vil gerne have danske elever og det går glimrende indenfor restaurationsfagene og i detailhandlen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og nu skal vi lige have de gode eksempler indenfor de andre brancher”, siger Hans Lehmann.

På listen over ulemper ved praktik i Tyskland står der tre ord: Løn, sprog og kultur.

“Så man må gøre op med sig selv, om man vil overvinde forhindringerne eller måske opgive sin drøm om et svendebrev”, siger Hans Lehmann.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...