Venstre-kandidat Eva Kjer Hansens Grundlovstale:
Grundlovsdag er en festdag. Grundloven sikrer landets borgere retten til at stemme om, hvem, der skal bestemme i landet. Med grundloven i hånden, kan vi ikke fratages denne rettighed uanset, hvem, der sidder i Folketinget. Vi er med til at bestemme, og derfor er vi medborgere. Det er demokrati, og det betyder folkestyre.
I år er dagen ekstra festlig. Det er præcis 100 år siden, at kvinder og tjenestefolk kom med i grundloven. De fik grundlovssikret deres stemmeret og blev anerkendt som ligeværdige medborgere. Det skal vi fejre. Hurra og tillykke!
Men vi glemte nogle der tilbage i 1915. Modtagere af fattighjælp fik ikke grundlovssikret deres stemmeret på linje med kvinder og tjenestefolk. Fattige var ikke fuldgyldige medborgere. Det var først i 1961, at mennesker på fattighjælp eller socialhjælp – det, der svarer til kontanthjælp i dag – overhovedet fik ret til at stemme på lige fod med andre. Dette skete ved folketingsbeslutning og ikke som en ændring af Grundloven. I Danmark er vi jo lige for loven, og der er plads til at være anderledes.
Demokratiet giver plads til mangfoldighed.
Det er nok den almindelige mening.
Heldigvis!
Men et ægte demokrati kræver mere end retten til at stemme. Det kræver et samfund med mod til mangfoldighed i hverdagen, hvor man som socialt udsat også mærker, at man er ligeberettiget borger.
At man behandles med respekt.
At man ikke holdes udenfor.
At ens evner og menneskeværd bliver anerkendt.
At man har lov at finde sin egen vej også selve den er snørklet og anderledes.
Hverdagens grundlov
I dag fejrer vi grundlovsændringen fra 1915. Men én ting er, hvad der står i den formelle Grundlov om vores rettigheder og medborgerskab. En anden ting er det borgerskab, vi skaber i vores omgang med hinanden. Hverdagens grundlov kunne vi kalde den. Hverdagens grundlov står ikke skrevet nogen steder, men vi oplever den alle.
Og desværre er der mange, der oplever den som en hård grundlov, som har brug for at blive opdateret. Ligesom de fattige blev holdt ude i 1915, ser vi i dag, at socialt udsatte mennesker bliver holdt ude fra hverdagens medborgerskab.
Det sker i den måde, man bliver betjent på i butikkerne.
Den måde, man bliver talt til på kommunen.
Den måde, man bliver mødt af lægen eller tandlægen.
Den måde, man bliver set på af andre.
Den måde, medier og politikere omtaler socialt udsatte.
Den måde, man bliver gjort til et problem på.
Lad os opdatere hverdagens grundlov, så den i højere grad lever op til Grundlovens principper og værdier om lighed. Og så vi alle, også socialt udsatte mennesker, kan mærke, at vi lever i 2015, ikke i 1915.
