Fabrikant Mads Clausens Fond hjælper den internationale skole med nye stole og borde

Pressefoto

Pressefoto

13. marts 2023 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Sønderborg International School flyttede til sit nuværende domicil på Agervang 14 i Sønderborg i november 2017 og siden har skolen løbende investeret i at forbedre og udvide faciliteterne med blandt andet et nyt naturvidenskabs-laboratorie, en ny legeplads og en ny tilbygning til at huse en hastigt voksende SFO.

En væsentlig forbedring af det fysiske klassemiljø har senest været på tegnebrættet. De nuværende stole- og bordesæt på tværs af alle klasser fra 0. til og med 9. har gennem årene været indkøbt som genbrug og de har nu udtjent deres virke, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sin nuværende tilstand opfylder møblerne ikke skolens ambition om dels at tilbyde et inspirerende uddannelsesmiljø, dels at sikre korrekte ergonomiske arbejdsforhold for eleverne. Derfor har skolen ønsket at opgradere møblementet både med fokus på sikkerhed, ergonomi og ikke mindst skabe de bedst mulige rammer og motivation hos såvel elever som lærere.

Skolen har derfor søgt og med stor glæde og megen taknemmelighed modtaget støtte fra Fabrikant Mads Clausens Fond til at kunne påbegynde projektet om at få udskiftet skolens møblement i klasserummene. Møblerne skiftes først i udskolingsklasserne, men derefter står både indskoling og mellemtrin på tur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolen har i mere end én forstand højt til loftet, men gældende for de fysiske rammer, mangles der fortsat farver og udsmykning for at skabe en mere livlig hverdag og et forhåbentligt endnu bedre læringsmiljø. Højt på ønskelisten står blandt andet slidstærke folieprodukter til gange og gulve inden for emner som miljø, naturvidenskab og verdensmål, hvor tanken er yderligere at kunne motivere eleverne til endeløs leg og læring.

Foreløbigt glæder skolen sig dog over i dag at have modtaget de indkøbte 70 nye stole og borde til overbygningen. Eleverne hjalp selv til ved modtagelsen af møblerne for derved at give dem bedst mulig ejerskabsfornemmelse for projektet.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...