Fælleslisten: Kvalitet i Dagtilbud og Folkeskole, en helhedsplan

13. april 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen, skriver:

Jeg er meget forundret over den udmelding der er kommet fra Ny Borgerlige, DF og Venstre, som er enige om at bevare gæstedagplejen.

På alle forårets styregruppemøder har Venstres tre medlemmer i Børne- og Uddannelsesudvalget givet udtryk for at dagtilbud og skoleområdet var for vigtigt til, at der gik valgkamp i den endelige beslutning.

Vi skulle have beslutningen truffet, inden vi kom for tæt på november og det skulle være det nuværende byråd, der satte rammen. Så enten er de tre venstrefolks indflydelse minimal eller også er de ganske utroværdige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udmeldingerne undervejs i processen har ikke været til at tage fejl af. Et enigt udvalg havde samme mål, mere kvalitet for pengene og bedre muligheder for at børn og unge kommer godt videre i uddannelse og job.

Mit mål har fra begyndelsen været, at det er et enigt byråd, der sætter retningen for dagtilbud og folkeskole og som er holdbar i en årrække, uanset byrådets sammensætning. Den stabilitet skylder vi vores institutioner, medarbejdere og forældre.

Ultimativ udmelding

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu ser jeg så den ultimative udmelding, inden vi har behandlet høringssvarene i udvalget og inden vi har drøftet, om vi kunne finde konsensus, om hvordan fremtiden skal se ud.

I ønsker et kvalitetsløft, men vil bevare dagpleje og gæstedagpleje som det er nu. Dog med udsigt til at ville optimere driften af dagplejen og gæsteplejen.

I glemmer at fortælle dagplejerne, at det betyder fyringer og utryghed i ansættelsen, I glemmer at fortælle forældrene, at de fortsat skal aflevere deres børn hos mange forskellige gæstedagplejere. Om muligt hos endnu flere forskellige gæstedagplejere og længere væk fra deres lokalområde end de gør nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor er sammenhængen for børnene, hvor er trygheden og de kendte voksne. Anbefalingen om gæstepleje i institutionen er et kvalitetsløft for dagplejen og dermed også en sikring af den kommunale dagplejes fremtid i konkurrence med de private.

Det er én indgang for dagplejebørn og forældre.

Altid samme sted og så vidt muligt samme person der modtager børnene. Altid alle fire børn sammen som gruppe. En smidig overgang til børnehaven fordi børnene kender huset og omgivelser, hvis forældrene ønsker at gøre brug af retten til at vælge den børnehave, deres børn har brugt som gæstepleje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helhedsplanen for kvalitet i Dagtilbud og Folkeskole hænger sammen, også økonomisk.

I undsiger en enkelt anbefaling.

Jeg tænker, der må være mere I glemmer at fortælle vælgerne, når I nu har valgt strategien valgkamp.

Læs Venstre, NYe Borgerlige og Dansk Folkepartis indlæg HER

 

 

28. marts 2025 Erhverv, Gråsten

Gråsten får ny dagligvarebutik

28. marts 2025 Erhverv

Salling Group, der står bag dagligvarebutikkerne Føtex, Bilka og Netto, har fået grønt lys fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at overtage i alt 33 butikker fra Coop og en af butikkerne ligger i Gråsten. Med beslutningen bliver Coop 365 på August Kraags Plads i Gråsten snart omdannet til en Netto, men hvornår der kommer til […]

Læs mere...