Fælleslisten vil have borgerinddragelsen tilbage på sporet

15. maj 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Dialog og borgerinddragelse skal efter Fælleslistens mening være et grundlæggende princip for driften af kommunen, på tværs af alle områder. Fælleslisten ønsker, at kommunen skal være borgernes medspiller og ikke modspiller. Det vil vi arbejde hårdt for, skriver Fælleslisten på deres hjemmeside som valgoptakt.

Slingrekurs

Vi oplever, der er en slingrekurs i kommunen, når det handler om borgerinddragelse. På nogle områder går det udmærket, som for eksempel når der skal laves udviklingsplaner for byerne i kommunen, senest i Augustenborg. Men når det handler om større projekter og lokalplaner, er kommunen meget fodslæbende med borgerinddragelse. Det ser ud som om kommunen kun praktiserer borgerinddragelse der hvor man forventer en positiv respons, og ikke der hvor borgerne bliver påvirket negativt af planerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dårlige eksempler

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på det sidste, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg, ny børnehave på Vesterbakke i Broager og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men den ser ud til at være gået i glemmebogen. Efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger meget langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt, at den politiske og administrative ledelse gang på gang går på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “ta’ selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Artiklen fortsætter under annoncen

Respekt for borgerne

Vi vil allesammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det vil også være langt det mest effektive at inddrage borgerne tidligt i processen. Så vil man bedre kunne undgå langvarige klagesager og besvær, hvor alle er tabere og ingen vindere. I Fælleslisten tror vi på gensidig dialog som forudsætning for gode resultater. Vi vil gå foran og bruge dialogen og den gensidige respekt som de bedste værktøjer, når vi skal bygge en vinderkommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Se mere om Borgerinddragelse HER på kommunens hjemmeside.

28. marts 2025 Erhverv, Gråsten

Gråsten får ny dagligvarebutik

28. marts 2025 Erhverv

Salling Group, der står bag dagligvarebutikkerne Føtex, Bilka og Netto, har fået grønt lys fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at overtage i alt 33 butikker fra Coop og en af butikkerne ligger i Gråsten. Med beslutningen bliver Coop 365 på August Kraags Plads i Gråsten snart omdannet til en Netto, men hvornår der kommer til […]

Læs mere...