Fantastisk jazzkoncert med Mathias Heise Quadrillion

Arkivfoto

Arkivfoto

4. februar 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

 

Lørdag aften spillede Mathias Heise og hans musikalske venner i Musikskolen i Sønderborg – og det blev en stor oplevelse for de mange tilhørere, der fyldte alle pladserne op.

“Og det er rigtigt dejligt at være ude og spille koncert igen”, siger Mathias Heise til SønderborgNYT. Han og quadrillionen har netop indspillet en plade.

“Det har vi brugt seks måneder på, men den er også blevet god”, siger Mathias Heise. Det er sådan, at når der spilles live, så er det i orden, hvis der lister sig en lille fejl ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det går ikke på en plade. Der skal alt være perfekt”, siger Mathias Heise og fortæller videre, at han er glad for at musikken har givet ham rigtigt meget.

“Vi er et band, der har spillet sammen i fem år og det er da meget godt”, siger han. Oven i fornøjelsen med at komme ud og underholde, så har Mathias Heise også spillet sig til flere musikpriser.

Mathias Heise begyndte at spille mundharmonika som otte-årig. Udover at mestre den svære kromatiske mundharpe, så er han også en eminent pianist og keyboardspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter koncerten med Mathias Heise Quadrillion, var det igen nuværende og tidligere musikskoleelever, der tog over.

Først kom en række elever ind og spillede MGK-pop og de blev afløst af Samzara, der gav pladsen videre til Mikkel Schmidt Band.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...