Fearfighter: Angst kan behandles via internettet

1. marts 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Selvom hver 10. dansker på et tidspunkt i livet rammes af angst, så er det kun få, der søger hjælp.ANGST

“Vi ved, at mange mennesker med angst normalt vil holde sig fra at søge hjælp på grund af eksempelvis frygt for stigmatisering og økonomiske udfordringer”, siger Kim Mathiasen, der er psykolog og projektleder på Internetpsykiatrien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil Psykiatrien i Region Syddanmark nu tilbyde hjælp til bange på nettet.

FearFighter, hedder hjælpen.

Her kan den angste via sin computer gennemgå et terapi-forløb, når det passer ind i den angstes hverdag og i kendte, trygge rammer.

Undervejs i forløbet får han/hun støtte af en psykolog fra Internetpsykiatrien.

“Med udvidelsen af Internetpsykiatrien med FearFighter får de nu mulighed for at komme uden om nogle af de angstbarrierer, der ellers ville holde dem tilbage, og erfaringer fra udlandet viser, at behandling via nettet er lige så effektiv som traditionel behandling”, siger Kim Mathiasen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fearfighter

FearFighter er baseret på ni trin, der gennemføres med ca. en uges mellemrum.

Trinene er en kombination af læring om lidelsen og behandlingen, samt en række konkrete øvelser og redskaber, leveret gennem videoklip, konkrete eksempler, demonstration af øvelser samt hjemmeopgaver.

Terapien understøttes af psykologer i Internetpsykiatrien, der udreder patienten via videokonference, følger udviklingen ved hjælp af spørgeskemaer og understøtter processen via korte telefonopkald eller skriftlig støtte.

Artiklen fortsætter under annoncen

FearFighter er gratis.

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...