Fem statsskole-elever var med på Akademiet for Talentfulde Unge l Syd

Statsskoleleverne. Pressefoto: Hawk Photography/Carsten Høgh
Statsskoleleverne. Pressefoto: Hawk Photography/Carsten Høgh
8. april 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Verden har brug for de dygtigste tænkere. Særligt lige nu, hvor verden på en og samme tid er konstant foranderlig og med udfordringer, der kræver løsninger og alternativer. Verden har derfor brug for talentfulde, engagerede og ambitiøse unge. Når talent og spirende potentiale forløses, er det derfor på sin plads med en fejring. I den forbindelse blev 151 syddanske unge talenter forleden hædret for deres ekstraordinære indsats på Akademiet for Talentfulde Unge | Syd.

Fem elever fra Sønderborg Statsskole har været en del af forløbet og modtog derfor deres velfortjente diplom. Det drejer sig om Anna Elvira Schumann Dinesen, Nicholas Lentfer Kristiansen, Jens Peter Gammelgård, William Vindahl Lüders og Anne Frahm Thisgaard, skriver Statsskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fem statsskoleelver er en del af Årgang 2019, som er den tiende årgang og dermed jubilæumsårgangen, der modtager diplom fra ATU | Syd. Et diplom, der nu med stolthed kan minde dem om, at de har gennemgået et intensivt akademisk forløb ved siden af deres daglige undervisning, været en del af et unikt læringsfællesskab og ikke mindst tilegnet sig ny viden og udvidet deres horisonter. Verdens udfordringer kan blot komme an, for de ambitiøse og kompetencestærke unge talenter viger ikke tilbage for lidt modstand. Ikke engang pandemien kunne stoppe deres iver, hvor en del af forløbet netop bød på virtuelle løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Dannebrog vejrende i eftermiddagssolen, stakkevis af diplomer klar til uddeling og en blomstersmykket sal fyldt med summen af glade talenter og stolte forældre, rektorer og samarbejdspartnere var scenen sat.

Diplomoverrækkelsen bød på et væld af inspirerende taler; velkomsttale ved Janne Hansen, Leder af ATU | Syd, elevtale af Dicte Havmøller Møberg fra IBC Kolding, dimissionstale ved Sebastian Mernild, Prorektor og Professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet, samt alumnetale af Bastian Emil Ellegaard, Cand.polit. og Økonom ved Dansk Industri samt ATU-alumne fra årgang 2011. Derudover lød der smuk sang og flotte toner fra klaveret, da Maline Heiberg Sørensen og Kristoffer Bliksted Roug Pedersen, ATU-alumne Årgang 2011 og uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, bidrog med musikalske indslag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...