Festival med kvalitetsjazz på begge sider af grænsen

28. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

NŸD Festival foregår i Flensborg og Sønderborg og er et tysk-dansk kultursamarbejde, som er blevet til med støtte fra bl.a. Interreg og Statens Kunstfond.

Musiker Niels Præstholm og kulturentreprenør Lothar Baur er initiativtagerne bag den nye festival.

De ønsker med NŸD Festival at bringe store jazz-oplevelser til grænseregionen og præsentere publikum for de mange dygtige jazzmusikere, der har tilknytning til området.

”Festivalen er tænkt som en fælles platform for musikere på begge sider af grænsen. Vi mærker en stor opbakning til festivalen blandt musikerne. Det ser vi som et udtryk for at der er en massiv interesse for skabe spændende kunst og kultur i grænseområdet”, siger de begge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niels Præstholm og Lothar Baur.

Og der er flere grunde til, at der satses på lokale musikere.

“Der er rigtigt mange dygtige musikere som enten bor eller er opvokset i vores region og vi synes, det er spændende at satse på dem”, siger Niels Præstholm på et pressemøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvfølgelig kan man lave en festival med de helt store navne, men vi synes, vores idé er den rigtige”, siger han.

Navnet NÿD Festival er ikke tilfældigt

Set med tyske øjne er grænsen højt mod nord og med danske øjne er den i syd.

“Og derfor har vi N for nord og yd for syd – og så er det fint, man også bare kan sige nyd og det handler jo om at nyde musik af høj kvalitet”, siger Niels Præstholm.

De to medarrangører er ikke i tvivl om, at det vil styrke sammenhørigheden hen over grænsen med kvalitetsjazz i både nord og syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerter

9. september kl. 12.30: Mathias Petri Quartet plus et endnu ikke offentliggjort band.

10. september kl. 16: Broda, Thiessen, Linde, Schmidt, Stemmler, Ehlers. Art Ensemble Syd.

13. oktober: Massoud Godemann Trio. Louise Dam Eckhardt Jensen Trio. Youphoric.

26. november: Ynnerbos, Lisa Stick Quintet, Nÿd Ensemble.

Det Sønderjyske Køkken

Koncerten den 9. september spilles i Det Sønderjyske Køkken og dørene åbnes, så musikken kan brede sig ud i Perlegade.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og forresten er det gratis at komme ind og høre den”, siger Niels Præstholm.

Det er det også den 10. september på Kulturwerkstatt Kühlhaus i Flensborg.

Festivallen har fået en pose penge fra blandt andet Interreg, så der kan arbejdes for musikken i to år.

Læs mere på NÿD Festivals hjemmeside

Artiklen fortsætter under annoncen