Festligt Melodi Grandprix på Skrænten

17. juni 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Rundt omkring i landet er der mange mennesker, der drømmer om at stå på en scene og synge foran et publikum og det gælder også for en række af de brugere, der er på Sønderborgs beskyttede værksteder og andre institutioner, der holder hånden under udviklingshæmmede.

Ganske som Klods Hans, så ser de udviklingshæmmede på mulighederne og ikke begrænsningerne.

Fredag stod 16 sangglade mennesker klar til at fyre den af med hver deres vindersang i Skræntens Melodi Grandprix – de gik efter drømmen og hele flokken vandt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke nok bare at melde sig til og så stille sig op på finaledagen. Først skal der øves hele otte aftener, hvor der selvfølgelig er musik på.

Skræntens Grandprix adskiller sig fra XFactor på den måde, at på Skrænten vælger man sangerne til og ikke fra – så hver eneste bruger, der modet til at stille op og kæmper sig gennem øvetimerne, bliver en vinder og får et flot diplom og flotte sponsorpræmier.

Tilskuerne til Grandprix er brugerne pårørende, så der fin opbakning til alle sangere – og det fortjente de. Der var stor koncentration og de alle gjorde sig umage og sang det allerbedste, som de kunne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinder blev Maibritt, mens nummer to blev Vanussa. Tredjepladsen sang Henrik hjem på sin Kim Larsen-sang.

Alle de andre, der naturligvis blot var få millimeter fra at vinde, fik hver en flot 4. plads. Nok til at flere af dem allerede har bestem, hvad de vil synge næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...