Finn Andersen, Haarby, skriver:
Jeg har stor respekt for demokratiet, det er hele fundamentet for det land vi lever i.
Men når det kommer til nogle politikeres forvaltning af samme demokrati, må jeg sige at respekten forsvinder.
Vi har i Region Syddanmark de seneste fire år været vidne til, nogle vil sige offer for, de største skandaler i regionernes historie. Skandaler – der vidner, om hvad der sker, når politikere slet ikke ved, hvad der foregår i deres egen administration og samtidig har forfejlede visioner.
I dette skærende, nærmest skræmmende, lys fra disse skandaler skulle man så tro, at regionsrådsformand Stephanie Lose, som har været hovedansvarlig i perioden, ville være bare en lille smule ydmyg og lytte til demokratiet, når det udtaler sig.
Men nej!
Stephanie Lose opfører sig så langt væk fra en respekteret og professionel politiker, som man kan komme, ja næsten barnligt.
Som vi husker det fra skolegården: “Du har sagt noget om mig, så du kan ikke være med i legen, ha ha”.
På den måde holdt Stephanie Lose, SF helt ude af konstitueringen ved regionsvalget.
At hævde sin magt og position på den måde, er det at være pragmatisk, visionær og medvirke til et levende folkestyre, som der står i Venstres principprogram?
Ikke som jeg ser det.
Det er uomtvisteligt, at Stephanie Loses periode har været turbulent og præget af en række møgsager, endog særdeles alvorlige møgsager.
Men hvis ikke oppositionen skulle holde øje og påtale den slags, uden at blive smidt på porten, hvad er demokratiet så værd?
Ingenting.
En skærpende omstændighed er her, at oppositionen jo havde ret i sine alvorlige anklager/antagelser og at Stephanie Lose forsøgte, at holde det skjult for offentligheden.
Og hvad angår Stephanie Lose troværdighed, mindes vi alle da hun på tv lovede de tidligere BIOSreddere, at de ville få alle deres løntilgodehavender, bare de gik med over i regionens eget ambulanceselskab.
Efterfølgende trues de samme reddere med at blive trukket en månedsløn, hvis de her over et år efter vil bruge det fagretlige system til at få deres penge.
Meget demokratisk.
Som sagt, jeg respekterer demokratiets spilleregler og jeg respektere også de over 80.000 stemmer, som Stephanie Lose fik til regionsvalget.
Men hvor ville det klæde regionsformanden, oven i købet en regionsrådsformand med ambitioner om at blive formand for Danske Regioner, at respektere de knap 70.000 borgere, der stemte på Villy Søvndal og dermed SF til en plads i et demokratisk organ.
Til selve konstitueringen stiller man sig selv spørgsmålene: Synes alle, det er sådan et demokrati skal fungere?
Hvor var alle de andre regionsrådsmedlemmer?
Lod i jer blot trække rundt ved næsen?
Har alle glemt alle skandalerne?
Kan alle se sig selv – og ikke mindst vælgerne – i øjnene efter dette?
